Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

23. februar 2024 12:12

Nørregade bliver fanzone før OB-Brøndby kamp søndag

Når OB søndag spiller superligakamp på hjemmebane mod Brøndby vil Nørregade i Odense fra klokken ca. 10.30 til 15.00 blive omdannet til fanzone for de mange tilrejsende fans.

Fyns Politi forventer, at de mange Brøndby-fans vil ankomme til Odense i løbet af formiddagen op til kampstart klokken 16. En stor del af de mange fans vil samles i Nørregade, som vil være afspærret fra Østre Stationsvej til Asylgade i tidsrummet fra kl. 10.30 til 15.00. Når tidspunktet for kampen nærmer sig, vil politiet følge både OB og Brøndby fans ud til stadion. 

 

"Vi forventer, at mange Brøndby-tilhængere ankommer med toget omkring klokken 11.00. Vi har gode erfaringer med, at de nemt kan gå fra banegården til den nærliggende Nørregade, hvor de kan hygge sig op til kampen", siger politikommissær Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

 

Som ved tidligere lejligheder vil Fyns Politi også på søndag være synligt til stede i gadebilledet både før, under og efter kampen. Politiet forventer mange tilskuere til kampen på Nature Energy Park.

 

"Vi håber, at de mange fodboldfans får en festlig, glad og fornøjelig dag og aften i Odense. Vi vil dagen igennem også være til stede med vores let genkendelige dialogbetjente i gule veste", siger politikommissær Peter Vestergaard.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

22. oktober 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har anholdt 20-årig i omfattende sag om kontaktbedrageri

Efter mere end 20 anmeldelser om kontaktbedrageri mod ældre borgere på Fyn og Langeland har Fyns Politi anholdt en 20-årig mand, der nu er sigtet for 18 forhold. Politiet advarer samtidig mod bedragerne, der udgiver sig for at være fra blandt andet banker og myndigheder.

16. oktober 2026

Fyns Politi

25-årig mand tiltalt i omfattende sag om sextortion og grooming - på tirsdag begynder sagen

Retten i Svendborg indleder tirsdag den 20. oktober 2026 sagen mod en 25-årig mand, der er tiltalt for sextortion og grooming af i alt 68 børn.

5. oktober 2026

Fyns Politi

52-årig mand idømt 14 års fængsel for drab

Manden er dømt for at have skudt og dræbt sin 54-årige ekskæreste den 1. september 2025 i Sanderum i Odense. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til evt. anke. ​