Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

2. januar 2025 14:40

Fyns Politi efterlyser gerningsmand til et røveri i Rema1000

Fyns Politi har indhentet videoovervågning og talt med vidner i forbindelse med et røveri mod Rema1000 i Nørre Aaby i Middelfart den 29. december 2024. På den baggrund efterlyses gerningsmanden nu med fotos fra butikken samt oplysninger fra vidner.

Den 29. december 2024 kl. 2023 blev der begået et væbnet røveri i Rema 1000, Jernbanevej 1, Nørre Aaby. Her henvendte gerningsmanden sig ved kassen og sagde til kasseekspedienten: ”det er et røveri, hænderne op” samt ”giv mig pengene” imens han pegede på kasseekspedienten med en kniv. Herefter fik gerningsmanden et kontantbeløb udleveret.

 

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 18-25 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: lys, Talte: Dansk, Iført: Iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Mørk hættetrøje under jakken. Mellemblå Jeans og mørke kondisko. Maskeret med tørklæde/halsedisse til op over næsen og hætte trukket over hovedet. Bar mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000 pose.

 

Der er sikret DNA fra gerningsstedet, som politiet afventer svar på.

 

På overvågning fra gerningsstedet ses gerningsmanden undløbe alene i vestlig retning ad Svinget. Vidner har efter røveriet kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mandsperson svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej.

 

Fyns Politi er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet. Det kan være:

  • At du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet kl 20.20-20.40
  • At du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
  • At du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
  • At du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet

 

Du kan som altid kontakte Fyns Politi på telefon 114.

 

      

 

 

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

2. november 2026

Fyns Politi

Fremlysning af ged

Fyns Politi fremlyser en ged. Geden blev fundet gående på vejen i Odense N. den 24. oktober 2026

28. oktober 2026

Fyns Politi

Fyns Politi: Børn skal aldrig stå alene med digitale krænkelser

Sextortion og grooming kan have alvorlige konsekvenser for de børn og unge, der bliver udsat for det. Fyns Politi opfordrer børn og unge til at fortælle en voksen, hvis de oplever trusler eller seksuelle krænkelser på nettet – også selvom de føler skam eller skyld. Samtidig understreger politiet, at forebyggelse og hjælp til ofrene kræver en fælles indsats.

26. oktober 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser personer i forbindelse med voldssag

Den 9. marts 2025 klokken cirka 0300 ud for Ryans af Odense fandt en voldsepisode sted. Fyns Politi efterlyser nu mulige gerningspersoner.