Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

25. januar 2023 14:37

Person sigtet for at henkaste affald to steder på Fyn

Fyns Politi har sigtet en 32-årig mand fra Odense Kommune for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven (bødestraf) ved i to tilfælde at have henkastet større mængder af affald i naturen den 16. og den 18. januar 2023.

Det første gerningssted er ved transformatorstationen på Findingevej i Fåborg-Midtfyn kommune. Det andet gerningssted er ved Naturskolen Ålykkestedet i Davinde, Odense kommune. Ud over sigtelsen er manden blevet pålagt at få fjernet affaldet straks.

Politikommissær Michael Løkke, leder for Fyns Politis Særlovssektion siger: - Vi ser desværre nogle gange borgere, der fejlagtigt tror, at de ustraffet kan smide affald, hvor de vil. Politiet ser på disse anmeldelser med stor alvor, men det kan være sager, som er svære at efterforske, fordi der ikke altid er spor eller vidner. I disse to sager fik vi nogle rigtig grundige observationer fra anmelderen, der altså har ført til, at vi meget hurtigt har kunne sigte en person. 

Det henkastede affald viste sig i begge tilfælde at stamme fra det samme dødsbo, hvor pårørende til afdøde havde aftalt med den nu sigtede person, at vedkommende skulle stå for at tømme dødsboet for indbo.

Affaldet fra transformatorstationen blev forud for identificering af nu sigtede foranlediget fjernet af pårørende til afdøde fra dødsboet. Affaldet fra naturskolen er efterfølgende blevet fjernet af sigtede.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

22. september 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har tirsdag foretaget anholdelse af tre mænd i efterforskningen mod LS Busser ApS og øvrige selskaber

Anholdelserne sker efter en længere efterforskning mod ejere, ledere og medarbejdere i selskaberne. Ved dagens aktion blev der foretaget flere ransagninger både på Fyn og i Jylland.

22. september 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser vidner i sag om mistænkelig adfærd i Vissenbjerg

Fyns Politi fik i går aftes en anmeldelse om, at to yngre piger var blevet antastet af en mand i en hvid personbil. Manden var seksuelt krænkende i sit sprog over for de to piger. De havde afvist manden og var gået hurtigt hjem.

18. september 2026

Fyns Politi

Fire mænd fremstilles i grundlovsforhør for stort værktøjstyveri

Fyns Politi kom torsdag den 17. september 2026 på sporet af værktøjstyve, hvilket har resulteret i et meget stort fund af stjålet værktøj