Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

29. november 2024 07:30

Savnet person fra arbejdsulykke i Flemløse fundet død

Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.

Siden tirsdagens arbejdsulykke klokken 18.04 ved en silo i Flemløse har beredskab og Fyns Politi arbejdet målrettet med en redningsaktion for øje.

 

Klokken 19.00 den 28. november 2024 fandt redningsmandskabet den savnede person død. De pårørende er underrettet.

 

Indsatsen har været besværliggjort af arbejdsforholdene, da der var tale om store mængder størknet beton i et lukket miljø i form af en silo.

 

Desværre kan det nu konstateres, at arbejdsulykken har kostet tre mennesker livet. To rumænske statsborgere og nu den savnede, der er belgisk statsborger og 53 år gammel. Alle omkomne er mænd.

 

Fyns Politi vil i samarbejde med relevante myndigheder fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

5. oktober 2026

Fyns Politi

52-årig mand idømt 14 års fængsel for drab

Manden er dømt for at have skudt og dræbt sin 54-årige ekskæreste den 1. september 2025 i Sanderum i Odense. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til evt. anke. ​

30. september 2026

Fyns Politi

18 årig mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense

Den 18-årige blev sammen med en 15-årig ung mand anholdt den 29. september 2026. De er begge sigtet for omfattende kontaktbedrageri begået mod ældre borgere.

22. september 2026

Fyns Politi

Fyns Politi har tirsdag foretaget anholdelse af tre mænd i efterforskningen mod LS Busser ApS og øvrige selskaber

Anholdelserne sker efter en længere efterforskning mod ejere, ledere og medarbejdere i selskaberne. Ved dagens aktion blev der foretaget flere ransagninger både på Fyn og i Jylland.