Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

23. november 2021 14:57

Stor øvelse i Hans Christian Andersen Airport ved Odense

Tirsdag den 23. november fra kl. 16 til kl. ca. 21 afholder brandvæsen, redningsberedskab, lufthavnens sikkerhedsberedskab og politiet en stor øvelse i HCA Airport ved Odense.

Under øvelsen vil der på lufthavnens område være meget stor aktivitet, og borgerne i området vil under øvelsen kunne se røg og muligvis også ild, men der er altså ingen grund til bekymring, for der er som sagt tale om en øvelse.

Formålet med øvelsen er at øve samarbejdet mellem de forskellige redningsmandskaber, således at der hurtigt og effektivt kan sættes ind, hvis der skulle ske en ulykke på lufthavnens område.

”Det er vigtigt for borgernes tryghed og sikkerhed, at vi sammen øver os i et så virkelighedsnært miljø, som det nu er muligt at lave i en øvelsessituation. Derfor har vi også figuranter med i øvelsen, der bliver klædt og sminket, så de for eksempel ser ud som om, de er kommet til skade”, siger politikommissær Ehm Christensen fra Fyns Politi.

Helt præcist, hvad øvelsen går ud på, holder øvelsesledelsen for sig selv, så deltagerne ikke på forhånd kan forberede sig på, hvad de vil blive mødt af. 

Der vil ikke blive kørt udrykningskørsel under øvelsen, men der vil i og omkring lufthavnen være både synlige køretøjer fra redning og politi til stede. 
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

1. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser kontaktbedrager

Den 31. marts 2026 blev tre ældre borgere udsat for kontaktbedrageri i det Midtfynske område. Fyns Politi hører gerne fra folk, der kan genkende gerningsmanden.

1. april 2026

Fyns Politi

Stenkastersagen - Fyns Politi søger nye oplysninger

Den 21. august 2026 er det 10 år siden, at en gerningsperson kastede flere betonsten ned fra en bro over motorvejen. Det kostede en kvinde livet, invaliderede en mand og rev en familie fra hinanden. Det er et 10 års jubilæum, Fyns Politi ikke ønsker at markere med sagen som uopklaret.

27. marts 2026

Fyns Politi

41-årig mand idømt 2 års fængsel for mishandling og psykisk vold

Dommen blev afsagt ved Retten i Odense i dag den 27. marts 2026.