Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

22. december 2023 09:30

Stormen Pia gav travlhed men ingen alvorlige hændelser

Fyns Politi har i løbet af torsdag aften og frem til fredag morgen klokken 8.00 været ude til 146 stormrelaterede hændelser.

Der har foreløbigt ikke været nogen alvorlige hændelser. Primært har Fyns Politi rykket ud til væltede træer, flyvende tagsten og et enkelt tag, der er blæst af.

 

Ingen personer er foreløbig kommet til skade under stormen.

 

Den trafikale infrastruktur på Fyn og øerne er fortsat påvirket af stormen med tog- og færgeaflysninger.

 

Storebæltsbroen er atter åben for trafik, men bilister skal udvise agtpågivenhed. Påhængskøretøjer med en vægt under 2500 kg har forbud mod at passere.

 

Borgerne opfordres til at holde sig orienteret omkring trafikken via medierne og trafikselskabernes hjemmesider.

 

Fredag morgen er den Lokale Beredskabs Stab blevet sat med henblik på håndtering af de forventede stigninger i vandstanden.

 

Beredskabet er tilstede med nødvendigt materiel i de udsatte områder.

 

Vi opfordrer borgerne til at holde sig orienteret gennem medierne og DMIs, kommunernes og myndighedernes hjemmesider.

 

I forbindelse med oversvømmelse kan kloakker løbe over, hvorved havvandet bliver blandet med kloakvand. Undgå kontakt med vandet, og skulle det ske, skal man straks vaske hænder eller bruge håndsprit, da kontakt kan være sundhedsskadeligt.

 

Næste pressemeddelelse udsendes klokken 13.00.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

1. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser kontaktbedrager

Den 31. marts 2026 blev tre ældre borgere udsat for kontaktbedrageri i det Midtfynske område. Fyns Politi hører gerne fra folk, der kan genkende gerningsmanden.

1. april 2026

Fyns Politi

Stenkastersagen - Fyns Politi søger nye oplysninger

Den 21. august 2026 er det 10 år siden, at en gerningsperson kastede flere betonsten ned fra en bro over motorvejen. Det kostede en kvinde livet, invaliderede en mand og rev en familie fra hinanden. Det er et 10 års jubilæum, Fyns Politi ikke ønsker at markere med sagen som uopklaret.

27. marts 2026

Fyns Politi

41-årig mand idømt 2 års fængsel for mishandling og psykisk vold

Dommen blev afsagt ved Retten i Odense i dag den 27. marts 2026.