Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

2. februar 2023 12:31

Straksdom: besiddelse af 1 kg amfetamin gav 3 års ubetinget fængsel

Retten i Odense har i dag idømt en 59-årig kvinde en straksdom på fængsel i 3 år for besiddelse af lidt over 1 kg amfetamin.

Den dømte blev anholdt onsdag den 1. februar 2023 omkring kl. 10.00 i forbindelse med en ransagning på dømtes adresse i Odense N, hvor Fyns Politi fandt lidt over 1 kg amfetamin. 

Den sigtede blev i dag, torsdag den 2. februar 2023 kl. 9.45 fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun erkendte sig skyldig i forholdet. Sagen blev derfor afgjort straks med udmåling af straffen på 3 års ubetinget fængsel. 

Fyns Politi er tilfredse med dommen. Politikommissær Jesper Bøg udtaler: Vi er tilfredse med gårsdagens anholdelse som førte til en hurtig dom på 3 års ubetinget fængsel. Dommen viser, at besiddelse af narkotika er en alvorlig forbrydelse. Vi til tilfredse med, at der nu er en stor mængde narkotika, der aldrig rammer gaden. 

Anklager Cecilie Quist udtaler: Anklagemyndigheden ved Fyns Politi er tilfredse med resultatet. Dommen afspejler, at der er tale om alvorlig kriminalitet. Det var vores vurdering, at den mængde narkotika, tiltalte var i besiddelse af, skulle udløse en straf på 3 år. Det er vi glade for, at retten har været enige i. 
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

Flere nyheder

20. juli 2026

Fyns Politi

Mange fynboere vender hjem til indbrud - forebyg at du er den næste

I disse dage vender mange hjem fra ferie med gode minder men desværre også til den realitet, at de har haft indbrud. Tyvene har været aktive denne sommer, så hjælp dig selv med at forebygge indbrud.

20. juli 2026

Fyns Politi

Fyns Politi søger forurettet i sag om trusler i Assens

Den 17. juli 2026 blev en mand anholdt og sigtet af Fyns Politi, idet han med kniv havde virket truende. Dog mangler Fyns Politi en forurettet i sagen.

7. juli 2026

Fyns Politi

Fyns Politi søger to vidner i sag fra Harndrup

Den 27. juni 2026 blev to mænd anholdt i forbindelse med en voldssag, hvor en tredje person afgik ved døden.