Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

16. august 2022 12:32

To anholdt og fremstilles for knivstik og overfald i Odense

Fyns Politi har mandag aften anholdt og sigtet en 17-årig og en 26-årig mand for at overfalde og knivstikke en 32-årig mand.

Overfaldet skete i forbindelse med to episoder mandag aften. Den ene fandt sted på Toftevej klokken 19:18, den anden fandt sted i krydset Ejbygade/Åsumvej (indianerkrydset) kort efter.

I forbindelse med den ene episode blev en 32-årig mand overfaldet og stukket med kniv. Manden blev efterfølgende indbragt til behandling på OUH. Han er uden for livsfare.

Politiet var i løbet af aftenen massivt til stede i området både med mandskab og hunde for at efterforske hændelserne og sikre spor, men også som en tryghedsskabende indsats. 
Meget tyder på, at hændelserne har relation til bandemiljøet i Odense.

De to anholdte bliver tirsdag kl. 14 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense.
Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer.
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

23. august 2026

Fyns Politi

Fyns Politi rykkede lørdag ud til knivstikkeri i havekoloni i Odense

Meldingen kom omkring klokken 18.15, og Fyns Politi rykkede talstærkt ud. Blandt andet også fordi, der var melding om skud, som dog viste sig at være fra en løsskudspistol.

31. juli 2026

Fyns Politi

18-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med voldtægtssag i Søndersø

Fyns Politi fik tirsdag aften kl. 23.08 en anmeldelse om voldtægt begået mod en ung kvinde på området ved Glavendrupskolen i Søndersø. Politiet har nu anholdt en 18-årig mand som fremstilles i grundlovsforhør.

29. juli 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterforsker voldtægt af ung kvinde

Fyns Politi fik tirsdag aften kl. 23.08 en anmeldelse om voldtægt begået mod en ung kvinde på området ved Glavendrupskolen i Søndersø i tidsrummet kl. 21.00 til kl. 23.00.