Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

26. marts 2026 08:30

To mænd anholdt for ulovlig våbenbesiddelse

Fyns Politi har i dag den 26. marts 2026 anholdt og sigtet to mænd på henholdsvis 18 og 20 år. De vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense.

De to mænd er sigtet for at have fragtet og opbevaret en militær automatriffel med optisk sigte og fire fyldte magasiner samt en ladt revolver. Derudover er de også sigtet for at have været i besiddelse af ammunition til begge våben.

 

Våbnene blev fragtet til og opbevaret i et kælderlokale i Lærkeparken i Odense, hvor Fyns Politi fandt og beslaglagde dem den 27. februar 2026. I den forbindelse blev en 29-årig mand anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Efterfølgende er desuden den 20-årige Ayuub Nour Ali Hassan blevet offentligt efterlyst blandt andet for at have været i besiddelse af disse våben. Han er endnu ikke anholdt i sagen.

 

Politikommissær Jesper Bæk udtaler: ” Det er vanvittigt, at personer i bandemiljøet har haft adgang til så farlige våben. Det er derfor meget tilfredsstillende, at vi nu har kunne foretage anholdelse af yderligere to personer i denne sag.”

 

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense senere i dag, hvor der vil blive begæret lukkede døre.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

1. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser kontaktbedrager

Den 31. marts 2026 blev tre ældre borgere udsat for kontaktbedrageri i det Midtfynske område. Fyns Politi hører gerne fra folk, der kan genkende gerningsmanden.

1. april 2026

Fyns Politi

Stenkastersagen - Fyns Politi søger nye oplysninger

Den 21. august 2026 er det 10 år siden, at en gerningsperson kastede flere betonsten ned fra en bro over motorvejen. Det kostede en kvinde livet, invaliderede en mand og rev en familie fra hinanden. Det er et 10 års jubilæum, Fyns Politi ikke ønsker at markere med sagen som uopklaret.

27. marts 2026

Fyns Politi

41-årig mand idømt 2 års fængsel for mishandling og psykisk vold

Dommen blev afsagt ved Retten i Odense i dag den 27. marts 2026.