Københavns Politi beder borgerne om hjælp i efterforskning af sag om grov vold
Politiet offentliggør nu billeder og signalementer af seks mistænkte i en voldssag fra metrostation
Opdatering den 29. oktober 2025:
Alle de seks mistænkte, der har været efterlyst, er nu identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos af dem og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette.
De mistænkte er blandt andet blevet identificeret på baggrund af henvendelser fra offentligheden. Københavns Politi takker mange gange for borgernes hjælp.
I forbindelse med efterforskningen af en sag om et groft overfald, beder Københavns Politi nu borgerne om hjælp til at identificere seks mistænkte.
Volden foregik den 14. oktober 2025 omkring klokken 20.55 på Rådhuspladsens metrostation i København, hvor en 30-årig mand blev overfaldet af ikke under ni personer.
Den 30-årig blev tildelt flere slag med en flaske, slag, spark og tramp med behandlingskrævende skader til følge. Forud for hændelsen havde han en konfrontation med to mænd, som allerede er sigtet i sagen.
De seks øvrige mistænkte havde ingen relation til den 30-årige og opsøgte konfrontationen, da de så denne på Rådhuspladsen. De fulgte således med den 30-årige samt de to nu sigtede mænd ned på Rådhuspladsens metrostation, og da konfrontationen endte i et overfald deltog de seks i overfaldet.
I håb om at kunne få identificeret de seks mistænkte, offentliggør Københavns Politi nu billeder og signalementer af dem:
Gerningsmand C:
Opdatering den 23. oktober 2025: Gerningsmand, benævnt som "C" har efter offfentliggørelsen af billede af ham, henvendt sig til politiet og er nu sigtet i sagen. Vi har derfor fjernet signalement og foto af ham.
Gerningsmand E:
Opdatering den 29. oktober 2025: Gerningsmand, benævnt som "C" er nu identificeret, og vi har derfor fjernet signalement og foto af ham.
Gerningsmand F:
Opdatering den 24. oktober 2025: Gerningsmand, benævnt som "F" har efter offfentliggørelsen af billede af ham, henvendt sig til politiet og er nu sigtet i sagen. Vi har derfor fjernet signalement og foto af ham.
Gerningsmand G:
Opdatering den 23. oktober 2025: Gerningsmand, benævnt som "G" har efter offfentliggørelsen af billede af ham, henvendt sig til politiet og er nu sigtet i sagen. Vi har derfor fjernet signalement og foto af ham.
Gerningsmand H:
Opdatering den 24. oktober 2025: Gerningsmand, benævnt som "H" har efter offfentliggørelsen af billede af ham, henvendt sig til politiet og er nu sigtet i sagen. Vi har derfor fjernet signalement og foto af ham..
Gerningsmand I:
Opdatering den 29. oktober 2025: Gerningsmand, benævnt som "I" er nu identificeret, og vi har derfor fjernet signalement og foto af ham.