Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. maj 2024 17:21

12 mænd anholdt i sag om omfattende hvidvask

I en koordineret aktion har Københavns Politi i dag slået til på forskellige adresser og anholdt 12 mænd i et større sagskompleks om hvidvask af ikke under 900 millioner kroner.

Klokken 10.30 i dag slog Københavns Politi til på 19 adresser i København, Hvidovre, Skovlunde og Aarhus, samt en adresse i Sverige, mod et netværk mistænkt for omfattende hvidvask.

 

12 personer blev anholdt og sigtet, og mindst fire af dem bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen med begæring om varetægtsfængsling. De fire er direktører i forskellige vekselbureauer og er alle sigtet for forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed.

 

Der er ved dagens aktion beslaglagt et større millionbeløb.

 

”Vi har siden januar haft en intens og større efterforskning og har optrevlet det, vi mistænker, er hvidvask for ikke under 900 millioner kroner. Det siger sig selv, at det har været en omfattende efterforskning, og den er på ingen måde færdig. Der kan derfor sagtens ske yderligere sigtelser i den kommende tid,” siger leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet 2 i Københavns Politi, Bjarke Dalsgaard Madsen.

 

Den mistænkte hvidvask er sket gennem vekselbureauer, hvor både direktørerne selv og kurerer har transporteret kontanter ud af landet til en række afrikanske og mellemøstlige lande via Københavns Lufthavn. De resterende anholdte, som ikke bliver fremstillet i grundlovsforhør, er sigtet for at have medvirket til hvidvasken ved at have været kurerer.

 

”Gerningsperioden strækker sig over syv år med et meget stort antal transaktioner, så bare det at få indsamlet og skabt overblik over alle forholdene har krævet et kæmpemæssigt arbejde. Her har vi i Københavns Politi fået uvurderlig hjælp af Hvidvasksekretariatet ved National Enhed for Særlig Kriminalitet,” siger Bjarke Dalsgaard Madsen.

 

Af hensyn til den videre efterforskning vil anklagemyndigheden ved Københavns Politi begære lukkede døre ved grundlovsforhøret. Der foreligger ikke pt. et nærmere tidspunkt for fremstillingen i morgen.

 

Til medier: Der er mulighed for interview med vpi. Bjarke Dalsgaard Madsen på tlf eller ved Station Nord, Borups Allé 266, men af hensyn til den fortsatte efterforskning vil han ikke kunne sige yderligere om sagen end det, der står i pressemeddelelsen. Kontakt Bjarke Dalsgaard Madsen på tlf. 2037 8193.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.

28. september 2026

Københavns Politi

Øresundsbroen lukkes kortvarigt for trafik den 1. oktober

Som led i en større myndighedsøvelse bliver Øresundsbroen kortvarigt spærret for al biltrafik.

24. september 2026

Københavns Politi

Mand tiltalt for vold under storskærmsarrangement på Islands Brygge

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har tiltalt en 31-årig mand for vold begået den 30. juni på Islands Brygge. Her blev en 32-årig svensk statsborger udsat for et knytnæveslag og afgik efterfølgende ved døden.