Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

22. februar 2024 13:23

26-årig mand dømt for billigelse af terror

I en sag om billigelse af terror med relation til Hamas' angreb mod Israel er en 26-årig mand i dag idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste.

I Københavns Byret blev en 26-årig mand i dag kendt skyldig i offentligt at have billiget terrorhandlinger. Det skete i videooptagelser, som manden delte på sin profil på det sociale medie Snapchat i dagene efter den 7. oktober 2023, hvor terrororganisationen Hamas angreb Israel.

 

Den 26-årige mand blev kendt skyldig i at have billiget Hamas’ angreb på en musikfestival, og han blev idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste.

 

”Retten har vurderet, at mandens ytringer i videooptagelserne var billigelse af angrebet på musikfestivalen i Israel den 7. oktober 2023, og det er han nu blevet straffet for. Den type ytringer er skadelige for vores demokratiske samfund. Unge mennesker og andre risikerer at blive påvirket til at have det mest forkvaklede syn på en de værste forbrydelser, der findes,” siger specialanklager Søren Harbo fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

 

Dommen til den 26-årige mand er den første i en række af sager, hvor personer er tiltalt for billigelse af terror i relation til Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.

6. oktober 2026

Københavns Politi

Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodboldderby

Når F.C. København og Brøndby IF søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.