Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

4. oktober 2023 10:36

26-årig kvinde dræbt i lejlighed på Frederiksberg

Københavns Politi har tirsdag aften og nat været til stede i en lejlighed på Frederiksberg, hvor en 26-årig kvinde er fundet dræbt. Der blev også fundet en 29-årig mand, som formentlig har dræbt både kvinden og sig selv.

Ved patruljernes ankomst til lejligheden omkring klokken 22.45 fandt politiet en 26-årig kvinde og en 29-årig mand, som begge var svært tilskadekomne efter knivstik. Kvinden blev erklæret død på stedet, og manden blev kørt til hospitalet, hvor han blev erklæret død klokken 23.15. 

De to afdøde har haft en forudgående relation, og Københavns Politi arbejder på at undersøge, hvad der er sket i lejligheden.

”Vi er færdige med vores gerningsstedsundersøgelse, og vores styrende hypotese er, at den 29-årige mand har dræbt den 26-årige kvinde, hvorefter han har taget livet af sig selv,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling, som er leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. 

De pårørende er underrettet og har fået tilbudt psykologisk krisehjælp. 

Nærpolitiet på Frederiksberg vil være til stede i området i dag. Borgere skal være velkomne til at tage kontakt, hvis de har bekymringer eller oplysninger til sagen. 

Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.

28. september 2026

Københavns Politi

Øresundsbroen lukkes kortvarigt for trafik den 1. oktober

Som led i en større myndighedsøvelse bliver Øresundsbroen kortvarigt spærret for al biltrafik.

24. september 2026

Københavns Politi

Mand tiltalt for vold under storskærmsarrangement på Islands Brygge

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har tiltalt en 31-årig mand for vold begået den 30. juni på Islands Brygge. Her blev en 32-årig svensk statsborger udsat for et knytnæveslag og afgik efterfølgende ved døden.