Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

21. juli 2025 10:03

49-årig mand tiltalt for vold, trusler og frihedsberøvelse

Manden forskansede sig godt et døgn i en lejlighed i Brønshøj, hvor der var flere børn til stede

En nu 49-årig mand er blevet tiltalt for vold, trusler og frihedsberøvelse samt overtrædelse af knivloven.

 

Ifølge tiltalen slog og sparkede manden en 41-årig kvinde i en lejlighed på Storegårdsvej i Brønshøj den 6. maj 2025. Han fremsatte desuden flere trusler, som var egnet til at få kvinden til at frygte for sit liv.

 

Da kvinden var flygtet ud af lejligheden, forskansede manden sig i lejligheden, hvor hans seks børn i alderen to til 16 år var til stede.

 

I det følgende døgn forsøgte politiets forhandlere flere gange gennem dialog at få manden til at forlade lejligheden eller som minimum at lade børnene komme ud.

 

Det lykkedes imidlertid ikke, og hændelsen fandt sin foreløbige afslutning, da politiets aktionsstyrke overmandede den 49-årige, mens han kortvarigt opholdt sig på lejlighedens altan. Umiddelbart efter mandens anholdelse den 7. maj klokken 21.29 fik politiet adgang til lejligheden, hvor det kunne konstateres, at børnene var i god behold.

 

Ifølge tiltalen fremsatte manden med en kniv i hånden flere verbale trusler mod de betjente, der var i nærheden af lejligheden, mens han opholdt sig derinde og på altanen. Da lejligheden blev ransaget efter anholdelsen af den 49-årige, blev der fundet flere knive og en machete.

 

Den 49-årige blev fremstillet i grundlovsforhør den 8. maj 2025 og har siden siddet varetægtsfængslet. Sagen er berammet til den 26. og 27. august 2025 ved Retten på Frederiksberg.

 

Til medierne: For yderligere spørgsmål eller kommentarer kan specialanklager Sofie-Amalie Brandi kontaktes på telefon 5144 5563

Pressekontakt

Telefon: 35219260

12. marts 2026

Københavns Politi

Svensk teenager idømt 16 års fængsel for at koordinere drabsforsøg i bandemiljøet

En 16-årig svensk dreng er i dag kendt skyldig i medvirken til to drabsforsøg og sprængning af en håndgranat. Retten har forhøjet straffen efter den såkaldte bandeparagraf.

9. marts 2026

Københavns Politi

Tre anholdte i sag om narkocentral

I efterforskningen af en sag om bestilling af narkotika på bl.a. sociale medier anholdt vi lørdag formiddag en 33-årig mand og 26-årig kvinde. Ved anholdelsen blev de fundet i besiddelse af kokain beregnet til videresalg samt et større kontantbeløb.

27. februar 2026

Københavns Politi

13-årig udsat for to overfald: Otte unge mistænkt i sagen

Københavns Politi rettede mandag henvendelse til otte unge personer i alderen 13-16 år, der alle er mistænkte for to grove overfald på en 13-årig dreng tilbage i januar.