Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

28. marts 2018 00:00

8 mænd dømt for organiseret indsmugling og handel med kokain

Sagen vedrører indsmugling og videresalg af større mængder kokain i perioden fra november 2016 og frem til 10. maj 2017, hvor politiet foretog anholdelser i sagen.

Retten i Glostrup har i dag afsagt dom i en sag om organiseret handel med kokain, som har været efterforsket af efterforskningsfællesskabet Særlig Efterforskning Øst. Sagen vedrører indsmugling og videresalg af større mængder kokain i perioden fra november 2016 og frem til 10. maj 2017, hvor politiet foretog anholdelser i sagen. 

 

I forbindelse med ransagningerne foretaget ved anholdelserne fandt politiet i alt ca. 1 kilo kokain fordelt på 2 adresser tilhørende to af de nu domfældte samt en mindre mængde gemt i en knallert i nærheden af hovedmandens lejlighed. 

 

Der blev i sagen rejst tiltale mod 8 personer for organiseret indsmugling og handel med kokain, ligesom der blev rejst tiltale mod hovedmandens kæreste for hæleri af to biler. 

 

Retten i Glostrup har i dag idømt hovedmanden 7 års fængsel for indsmugling og videresalg af ikke under 4 kg kokain.Fire andre mænd er hveridømt 6 års fængsel for opbevaring og videresalg af ikke af ikke under 4 kg kokain. Retten fandt at disse 4 personer havde spillet en aktiv rolle i forbindelse med den narkoforretning, der blev styret af hovedmanden.

 

En femte mand er idømt 2 ½ års fængsel for at have opbevaret ikke under 2 kg kokain i sit kælderrum. 2 år af straffen blev gjort betinget, da pågældende havde spillet en meget begrænset og passiv rolle i forbindelse med opbevaringen af kokainen.

 

To yderligere mænd er idømt henholdsvis 1 års fængsle, hvoraf 9 måneder blev gjort betinget, og 9 måneders fængsel, hvoraf 6 måneder blev gjort betinget, for at have modtaget og videresolgt en mindre mængde kokain. Hovedmandens kæreste blev frifundet for hæleri af to biler.

 

To af de domfældte blev betinget udvist.

 

5 af de domfældte, som har været varetægtsfængslet under hele sagen, blev fortsat fængslet efter dom, og alle de domfældte har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

 

Tilfreds anklager 

”Jeg er tilfreds med, at retten har udmålt langvarige fængselsstraffe, der afspejler, at sagen vedrør organiseret og samfundsskadelig kriminalitet, og at retten i det væsentlige har været enig i anklagemyndighedens vurdering af sagen”, udtaler specialanklager Maria Cingari.

 

Specialanklager Maria Cingari kan kontaktes på tlf.nr. 41740393 frem til kl. 18:00. 

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.

16. april 2026

Københavns Politi

Syv personer anholdt i politiaktion mod narkocentral

Syv personer i alderen 19-47 år er onsdag blevet anholdt og sigtet for at drive en narkocentral og for at stå bag flere end 200 handler med kokain og MDMA.

7. april 2026

Københavns Politi

21-årig idømt fængsel på livstid for drab begået på åben gade

En 21-årig svensk statsborger har erkendt, at han dræbte en 37-årig mand på Nyropsgade ved Vesterport Station i oktober 2023. Retten har fundet det bevist, at gerningsmanden planlagde drabet sammen med ukendte medgerningsmænd, men har frikendt to medtiltalte i drabssagen.