Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

23. marts 2023 12:48

Advarsel inden stor politiaktion: Få betalt din gæld

Københavns Politi forbereder en større politiaktion rettet mod skyldnere til fogedretten. Derfor lyder advarslen: Få afregnet nu eller risiker at blive anholdt.

Rejsetasken er pakket med badetøj og solcreme, passet tjekket og afgangen mod lunere himmelstrøg er i sigte forud for påskeferien. Sådan er situationen for mange danskere, der bruger helligdagene til et tiltrængt afbræk sydpå. Men hvert eneste år er der en hel del, som ikke når sydens sol og i stedet får Vestre Fængsel som destination. 

”Hvis man skylder penge og er indkaldt til at møde i fogedretten, og så ikke er dukket op til retsmødet om ens gæld, bliver man eftersøgt. Det betyder, at man f.eks. risikerer at blive anholdt og fremstillet i fogedretten, hvis man forsøger at forlade landet for at tage på ferie,” fortæller politikommissær Anders Alslev fra Eftersøgningssektionen i Københavns Politi. 

Den 30. marts planlægger Københavns Politi en stor aktion rettet mod netop de eftersøgte skyldnere. I den forbindelse sender Anders Alslev derfor en kraftig advarsel til de skyldnere, som ikke har fået tjek på deres mellemværende med fogedretten. 

”Sørg for at få betalt det skyldige beløb eller få lavet en aftale med fogedretten om, hvordan gælden skal betales. Så slipper man for at blive hentet af betjente derhjemme, din arbejdsplads eller stoppet i lufthavnen på vej mod gaten. Man risikerer også at tilbringe en nat i Vestre Fængsel, hvis man bliver anholdt uden for fogedrettens åbningstider,” siger Anders Alslev. 

Hvis man skylder penge og ikke er mødt op til indkaldelsen til fogedretten, skal man tjekke sin e-Boks eller finde den udleverede forkyndelse for at finde ud af, hvilken fogedret man skal kontakte.

Man kan også kontakte Københavns Politis eftersøgningssektion på tlf. 3521 9545 eller kbh-efters@politi.dk. Der er ekspeditionstid fra mandag til onsdag mellem 08.00 og 15.00, torsdag mellem 09.00 og 15.00 og fredag 08.00 til 14.00.

Læs mere her: https://www.domstol.dk/fogedret
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. juni 2026

Københavns Politi

Tricktyve på spil - Københavns Politi på gaden med flyer til turister

Det er ikke kun temperaturerne, der stiger i sommermånederne, det gælder også antallet af tricktyverier. Ofte går gerningsmændene efter turister, og dem rækker Københavns Politi nu ud til med en ny flyer med gode råd.

15. juni 2026

Københavns Politi

Sammenlagt mere end seks års fængsel i grov sag om kontaktbedrageri

Tre personer er nu idømt samlet seks år og seks måneders fængsel for at have udsat en 75-årig mand for omfattende og groft kontaktbedrageri.

11. juni 2026

Københavns Politi

Fire mænd idømt fængselsstraffe i sag om kontaktbedragerier

Fire mænd i alderen 17-24 år blev i dag idømt fængselsstraffe i en sag om kontaktbedragerier begået mod ældre borgere i Københavnsområdet. En person blev frifundet.