Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

18. september 2019 09:03

Efterlyst person anholdt for eksplosionen ved Skattestyrelsen

I forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen den 6. august 2019 blev en efterlyst person tirsdag aften anholdt i Københavns Lufthavn.

Tirsdag aften anholdt Københavns Politi den 23-årige mand, der har været internationalt efterlyst i forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen, der fandt sted den 6. august klokken 22.18.

Her var sprængstof placeret cirka 60 centimeter fra hovedindgangen ved bygningen, der ligger tæt på Nordhavn Station på Østerbro.

Det medførte en omfattende efterforskning og en uge senere blev to svenske mænd sigtet for eksplosionen in absentia ved Københavns Byret. Den ene blev efterfølgende anholdt i Sverige, mens den anden – den nu fængslede 23-årige – blev internationalt efterlyst.

”Det er en meget alvorlig sag, og vi iværksatte derfor øjeblikkeligt en omfattende efterforskning, som ugen efter førte til fængslingen in absentia af de to svenske mænd. Nu er begge i vores varetægt, og vi ser derfor frem til at kunne komme endnu videre i efterforskningen, som fortsætter,” siger leder af Afdeling for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Brian Belling.

Den anholdte vil blive fremstillet kl. 11 i dag i Københavns Byret, hvor anklageren vil bede om fremstilling for lukkede døre. 

Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.