Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

27. april 2022 12:09

Boligsvindlere udnytter et presset marked – sådan beskytter du dig bedst muligt

En 41-årig kvinde blev mandag sigtet for en række bedragerier ved at udnytte manglen på boliger i Københavnsområdet. Desværre er der mange boligsvindlere på spil.

Hvordan finder man et sted at bo i København, uden at det koster, så man er nødt til at gå fra hus og hjem? Det spørgsmål stiller mange tusinder årligt sig selv, særligt om sommeren hvor nye studerende flokkes til byen. Det giver desværre lidt for gode idéer hos nogle mennesker, som udnytter de boligsøgendes desperation til at svindle. 
 
Mandag sigtede Københavns Politi en 41-årig kvinde for igennem fire måneder flere gange at have bedraget boligsøgende ved at indgå kontrakt om leje af kvindens bolig på Amager, modtage et depositum og så kort inden indflytningen at annullere aftalen uden at tilbagebetale det overførte beløb. 
 
”Vi oplever desværre ofte denne type sager, hvor udspekulerede bedragere udnytter manglen på ledige boliger i København og omegn. Derfor vil vi også gerne benytte lejligheden til at dele gode råd til, hvordan man bedst muligt beskytter sig mod boligsvindlerne,” siger leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet 2 i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Peter Høholt. 
 
De gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man søger en lejebolig, kan læses via linket her

 

Til pressen: For yderligere oplysninger kontakt Peter Høholt på tlf. 3070 3296.

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

20. marts 2025

Københavns Politi

To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet

Efterforskningen af et større hvidvasknetværk har i denne uge både ført til domme til bagmænd og nye sigtelser i sagen.