Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

20. november 2020 09:18

Demonstration påvirker trafikken i København

Lørdag den 21. november vil formentlig hundredvis af demonstranter køre ind i København i traktorer i tidsrummet fra kl. cirka 10 til 16. Københavns Politi opfordrer trafikanterne til at overveje alternative ruter eller helt at lade bilen stå.

Pressemeddelelsen er opdateret med kort, og tidspunktet for demonstrationen og kørsel ud af København er rettet.

 

Politiet forventer, at de potentielt flere hundrede traktorer på vejene vil påvirke trafikken væsentligt i de dele af byen, som demonstranternes rute går igennem. Det er sandsynligt, at der opstår køer.

»Vi vil prioritere at lede traktorerne gennem byen med så få ophold som muligt, men under alle omstændigheder kommer demonstrationen til at påvirke trafikken væsentligt. Derfor opfordrer vi bilister til at finde alternative ruter eller måske overveje at benytte kollektiv transport i stedet,« siger politiinspektør Tommy Laursen.

»Vælger man kollektiv transport, minder vi om, at man skal huske at bruge mundbind og følge sundhedsmyndighedernes øvrige retningslinjer,« siger Tommy Laursen.

Klokken cirka 10 vil traktorerne blive ledt ind i København via tre indfaldsveje: Gammel Køge Landevej, Roskildevej og Frederikssundsvej.

Herefter kører traktorerne sydpå ad ring 2 og samles på Kalvebod Brygge, hvor de kører videre ad følgende rute:

Kalvebod Brygge – Vester Voldgade – Stormgade – Vindebrogade – Christiansborg Slotsplads – Holmens Kanal – Kongens Nytorv – Bredgade – Grønningen – Folke Bernadottes Allé – Indiakaj – Langelinie.

 



Samtidig vil en gruppe fiskekuttere lægge til kaj på Langelinie, hvor der finder en samlet demonstration sted fra 12 til 14.

Fra klokken cirka 14.30 bliver traktorerne ledt ud af byen via følgende rute: 

Langelinie – Kalkbrænderihavnsgade – Nordhavnstunnelen – Tuborgvej (ring 2). Herefter deler demonstrationen sig og kører ud af byen via de tre førnævnte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Roskildevej og Gammel Køge Landevej.

 



Hold øje med trafiksituationen på trafikken.dk, Rejseplanen samt dinoffentligetransport.dk.

For yderligere informationer om demonstrationen henviser Københavns Politi til arrangørerne.

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

5. november 2026

Københavns Politi

Mand efterlyses for røveri i Netto

****OPDATERING 5/11-26: Den efterlyste person har meldt sig selv, og efterlysningen er ikke længere aktiv. Vi har derfor fjernet billeder og signalement fra teksten. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at slette eller anonymisere dem.**** I en sag om røveri i Netto på Jorisvej på Amager beder Københavns Politi om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt i sagen.

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.