Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

3. november 2021 15:48

Dom i stor sag om groft hæleri

En 56-årig mand er kendt skyldig i forsøg på groft hæleri i en sag om ca. 224 millioner kroner, der efter politiets opfattelse stammer fra organiseret kriminalitet.

I Københavns Byret stod en 56-årig udenlandsk statsborger i dag tiltalt i en omfattende sag om groft hæleri og hvidvask af ca. 220 millioner kroner. Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for hvidvask, men det mente Retten ikke, at han kunne dømmes for. I stedet blev han fundet skyldig i forsøg på groft hæleri, hvilket blev straffet med fem års fængsel og udvisning for bestandigt. 

Den 56-årige mand blev også fundet skyldig i et andet forsøg på groft hæleri af ca. fire millioner kroner. Pengene blev fundet og beslaglagt, da politiet den 6. januar 2021 anholdt ham i en lejlighed på Nørrebro. Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. 

Dokumenter i sagen viser, at den 56-årige fungerede som en form for mellemmand og håndterede de mange penge henover to perioder i 2019 og 2020, selv om han vidste eller bestemt måtte formode, at pengene stammede fra kriminelle aktiviteter. Pengene modtog han løbende forskellige steder i Københavnsområdet, hvorefter han opbevarede dem og endelig gav dem videre til andre personer. 

»Der er tale om en omfattende sag, og vi mener, at pengene indgår i et netværk, der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet. Retten mente dog ikke, at der var tale om hvidvask, og vi vil nu læse dommen nøje igennem og vurdere, om der kan være grundlag for at anke den,« siger senioranklager Ann Künow fra Særlig Efterforskning Øst (SEØ), der hører under Københavns Politi.

Også den 56-årige mand overvejer, om han ønsker at anke dommen.

Til pressen: Eventuelle spørgsmål kan rettes til senioranklager Ann Künow på tlf. 9350 1270.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland

Fra den 10. november kl. 07.00 til den 12. november kl. 07.00 er der indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland. Restriktionszonen er indført i forbindelse med den ukrainske præsidents besøg i Danmark.

9. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over København

Fra den mandag den 9. november kl. 19 til den torsdag den 12. november kl. 07 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og hele Amager.

6. november 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt for vold mod politiet

****OPDATERING 11/11-26: Efterlysningen er ikke længere aktuel. Vi har derfor fjernet billede og signalement af personen. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billedet, til at slette eller anonymisere det.**** I forbindelse med uroligheder ved en demonstration i København den 17. oktober 2026 deler Københavns Politi nu billeder af en person, som mistænkes for vold mod politiet.