Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

14. oktober 2019 07:43

Vidner til eksplosion i vandpibecafé på Amager søges

Natten til mandag ramte en mindre eksplosion en bygning med en vandpibecafé på Amagerbrogade. Der er ingen meldinger om tilskadekommende. Københavns Politi søger vidner.

Københavns Politi modtog i nat 02.46 en anmeldelse om en eksplosion på Amagerbrogade og rykkede med det samme ud til stedet. I første omgang lød meldingen, at det var sket ved Amagerbrogade 210, men det viste sig rettelig at være ved 215. 

”Vi vil meget gerne i kontakt med enhver, der har set noget i området før eller efter eksplosionen eller nogen, der ligger inde med andre informationer. Vi ved fra vidner, at en bil er kørt hastigt fra stedet umiddelbart efter eksplosionen, men vi er interesseret i at tale med alle, der kan have set noget i området i tidsrummet mellem 02 og 03 i nat,” siger politiinspektør Torben Svarrer. 

Eksplosionen fandt sted i en vandpibecafé, og ud fra de foreløbige tekniske undersøgelser ser der eksplosionen ud til at være forårsaget af en håndgranat. Københavns Politi mener desuden, at hændelsen er sket som led i den verserende bandekonflikt. 

”Det er desværre den seneste i en række af eksplosioner, som vi har oplevet i København i år. Det er noget, vi tager meget alvorligt. Heldigvis er der ingen tegn på, at nogen er kommet til skade ved denne mindre eksplosion,” siger Torben Svarrer. 

Han beder alle, der ved, eller kan have set nogen, ringe 1-1-4. 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.

21. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlyser ung mand i sag om forsøg på ildspåsættelse

Københavns Politi deler nu billeder af en ung mand, som er mistænkt for forsøg på en ildspåsættelse, der fandt sted den 7. juli på en adresse i Københavns Nordvest-kvarter.

19. oktober 2026

Københavns Politi

Kritik af Københavns Politi

Der bliver i medierne i dag rettet en alvorlig kritik af Københavns Politis håndtering af pressens adgang til lovligt anmeldte politiske demonstrationer.