Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

7. august 2019 08:48

Københavns Politi efterlyser vidner til eksplosion

En voldsom eksplosion ramte tirsdag aften cirka 22.15 Skattestyrelsens bygning ved Nordhavn Station. Københavns Politi holder pressebriefing om sagen kl. 10 på Politigården.

Københavns Politi har natten igennem været til stede ved Skattestyrelsens bygning ved Nordhavn Station, blandt andet med efterforskere og bombehunde, og der er foretaget en række tekniske undersøgelser. Det er dog endnu for tidligt at konkludere noget på baggrund af disse. 

”Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige nærmere om, hvem der står bag eksplosionen. Men vi tager det meget alvorligt og etablerede allerede i går aftes en bred og omfattende efterforskning. Et angreb som dette hverken kan eller vil vi acceptere,” siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov. 

Han opfordrer enhver, der har set noget mistænkeligt i området – eller ligger inde med anden relevant viden – til at kontakte Københavns Politi via 1-1-4. 

Københavns Politi vil være til stede med den mobile politistation ved Nordhavn Station onsdag, og vi opfordrer alle beboere i området til at komme forbi og tage en snak, hvis de har oplysninger eller bekymringer i forbindelse med eksplosionen. 

Københavns Politi inviterer medier til en pressebriefing om sagen ved chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov klokken 10 ved bagindgangen til Politigården, Otto Mønsteds gade. 
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

27. marts 2026

Københavns Politi

Røveri på Vesterbro - kan du genkende gerningsmanden?

Københavns Politi efterforsker et røveri begået i 7-Eleven på Vesterbrogade og har brug for borgernes hjælp til at identificere den mistænkte gerningsmand.

26. marts 2026

Københavns Politi

Forlængelse af midlertidigt militært område i Nordhavn

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret forlænger et midlertidigt militært område på Levantkaj ved Skagerakvej 4 i Nordhavn.

24. marts 2026

Københavns Politi

23-årig mand dømt i sag om omfattende kontaktbedrageri

En 23-årig dansk mand er i dag ved Retten på Frederiksberg blevet idømt en behandlingsdom for medvirken i en sag, hvor adskillige borgere blev udsat for omfattende og grov svindel.