Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

20. september 2024 13:45

Københavns Politi forlænger to visitationszoner i yderligere fire uger

Det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en bandekonflikt, og for at sikre trygheden for borgerne i de berørte områder har Københavns Politi besluttet at forlænge to visitationszoner.

På baggrund af den fortsatte konflikt i bandemiljøet forlænger Københavns Politi de to visitationszoner, der blev etableret den 9. august 2024, i yderligere fire uger. Den ene zone dækker
dele af Nørrebro, Frederiksberg og Nordvest, mens den anden dækker et område på Amager.

Zonerne er nu gældende frem til fredag den 18. oktober 2024 kl. 17.00.

Områderne er udpeget efter en politifaglig vurdering af, hvor konfliktens parter opholder sig, og hvor der er risiko for, at en ny voldelig hændelse kan opstå. For at skabe tryghed for beboerne er
politiet ekstra til stede i områderne, hvor der fortsat findes våben.

Tirsdag i denne uge blev der fundet en pistol på Nørrebro, og i alt er der fundet mere end 30 knive, flere pebersprays og yderligere to skydevåben. Siden den 9. august er knap 1.100 personer blevet
visiteret, og 39 personer er blevet sigtet for våbenbesiddelse.

”Hver eneste kniv og pistol, vi får fjernet fra de kriminelles hænder, er en positiv nyhed, og med en fortsat verserende bandekonflikt mener vi, at visitationszonerne er med til at forebygge nye
hændelser og skabe tryghed for borgerne,” siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi.

I visitationszonerne kan politiet foretage stikprøvekontrol af personer og biler, uden at der behøver at foreligge en konkret mistanke om kriminalitet.

De to visitationszoner omfatter følgende geografisk afgrænsede områder:

Zone 1
Visitationszone 1
Nørrebrogade – Peblinge Dossering – Svineryggen – Danasvej – Vodroffsvej – Niels Ebbesens Vej – H.C. Ørsteds Vej – Kastanievej – Bülowsvej – Grundtvigsvej – Falkoner Alle – Gammel Kongevej –
Smallegade – Hospitalsvej – Howitzvej – Sylows Alle – Falkoner Plads – Solbjergvej – Solbjerg Plads – Nyelandsvej – Falkoner Alle – Jagtvej – Borups Allé – Utterslevvej – Utterslev Torv –
Skoleholdervej – Frederiksborgvej – Tuborgvej – Tagensvej – Rovsingsgade – Vermundsgade – Lersø Parkallé – Jagtvej – Tagensvej – Blegdamsvej – Fælledvej – Nørrebrogade.


Zone 2
Visitationszone 2
Amagerbrogade – Uplandsgade – Strandlodsvej – Øresundsvej.

 

Beslutning om forlængelse af visitationszoner i Københavns Politikreds (PDF)

Pressekontakt

Telefon: 35219260

27. marts 2026

Københavns Politi

Røveri på Vesterbro - kan du genkende gerningsmanden?

Københavns Politi efterforsker et røveri begået i 7-Eleven på Vesterbrogade og har brug for borgernes hjælp til at identificere den mistænkte gerningsmand.

26. marts 2026

Københavns Politi

Forlængelse af midlertidigt militært område i Nordhavn

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret forlænger et midlertidigt militært område på Levantkaj ved Skagerakvej 4 i Nordhavn.

24. marts 2026

Københavns Politi

23-årig mand dømt i sag om omfattende kontaktbedrageri

En 23-årig dansk mand er i dag ved Retten på Frederiksberg blevet idømt en behandlingsdom for medvirken i en sag, hvor adskillige borgere blev udsat for omfattende og grov svindel.