Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

18. oktober 2024 11:13

Københavns Politi forlænger to visitationszoner i yderligere fire uger

Det er politiets vurdering, at der fortsat verserer en bandekonflikt, og for at sikre trygheden for borgerne i de berørte områder har Københavns Politi besluttet at forlænge to visitationszoner.

På baggrund af den fortsatte konflikt i bandemiljøet forlænger Københavns Politi de to visitationszoner, der blev etableret den 9. august 2024, i yderligere fire uger. Den ene zone dækker dele af Nørrebro, Frederiksberg og Nordvest, mens den anden dækker et område på Amager.

 

Zonerne er nu gældende frem til fredag den 15. november 2024 kl. 17:00.

 

Områderne er udpeget efter en politifaglig vurdering af, hvor konfliktens parter opholder sig, og hvor der er risiko for, at en ny voldelig hændelse kan opstå. For at skabe tryghed for beboerne er politiet ekstra til stede i områderne, hvor der fortsat findes våben.

 

I alt er der fundet ca. 49 knive, flere pebersprays og 3 skydevåben. Siden d. 9. august er omkring 1500 personer blevet visiteret, og 57 personer er blevet sigtet for våbenbesiddelse.

 

”Visitationszonerne er et af vores værktøjer til at forebygge nye hændelser i den verserende bandekonflikt, og de er med til at skabe tryghed for borgerne. Vi kan se, at vores indsats løbende er med til at fjerne knive og våben fra gaden - og dermed også fra de kriminelle miljøer,” siger ledende politiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi.

 

I visitationszonerne kan politiet foretage stikprøvekontrol af personer og biler, uden at der behøver at foreligge en konkret mistanke om kriminalitet.

 

De to visitationszoner omfatter følgende geografisk afgrænsede områder:

 

Zone 1:

Visitationszone 1

Nørrebrogade – Peblinge Dossering – Svineryggen – Danasvej – Vodroffsvej – Niels Ebbesens Vej – H.C. Ørsteds Vej – Kastanievej – Bülowsvej – Grundtvigsvej – Falkoner Alle – Gammel Kongevej – Smallegade – Hospitalsvej – Howitzvej – Sylows Alle – Falkoner Plads – Solbjergvej – Solbjerg Plads – Nyelandsvej – Falkoner Alle – Jagtvej – Borups Allé – Utterslevvej – Utterslev Torv – Skoleholdervej – Frederiksborgvej – Tuborgvej – Tagensvej – Rovsingsgade – Vermundsgade – Lersø Parkallé – Jagtvej – Tagensvej – Blegdamsvej – Fælledvej – Nørrebrogade.

 

Zone 2:

Visitationszone 2

Amagerbrogade – Uplandsgade – Strandlodsvej – Øresundsvej.

 

Beslutning om forlængelse af visitationszoner i Københavns politikreds

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.