Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

7. august 2025 07:32

Ni anholdt i drabssag fra Tingbjerg

Ni mænd i alderen 21 til 38 år fremstilles torsdag i grundlovsforhør sigtet for medvirken til drabet på en 32-årig mand og drabsforsøg mod yderligere to mænd i Tingbjerg den 20. juli.

De sigtede blev anholdt onsdag formiddag i en koordineret aktion på baggrund af en intensiv efterforskning, der har været koncentreret om det københavnske bandemiljø. Hovedparten af de anholdte er således bandemedlemmer.

 

I forlængelse af anholdelserne har Københavns Politi gennemført ransagninger på en række adresser i Hovedstadsområdet og har beslaglagt en række effekter, der kan have relevans for efterforskningen.

 

Drabet fandt sted søndag den 20. juli om aftenen, hvor en gerningsmand affyrede flere skud mod en gruppe mænd på Ruten i Tingbjerg. En 32-årig mand blev dræbt, mens to andre mænd på 21 og 22 år blev såret af skud.

 

”Vi er nu kommet så langt i efterforskningen, at vi mener, der er en begrundet mistanke om, at de anholdte har medvirket til drabet. Vi skal nu forsøge at klarlægge, præcis hvilke roller de hver især har spillet, og vi kan ikke afvise, at der vil ske flere anholdelser, når vi kommer længere i efterforskningen,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass.

 

Vidner har beskrevet gerningsmanden som 170-180 centimeter høj og iført sort tøj og hættetrøje. Han havde muligvis trukket en bandana eller halsedisse op foran ansigtet. Han kørte til og fra stedet på en grøn elcykel med et sort batteri foran.

 

Grundlovsforhøret finder sted i Retten på Frederiksberg kl. cirka 9.30. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

****OPDATERING 26/10-26: Den efterlyste mand er nu identificeret, og vi har derfor fjernet billeder og signalement fra efterlysningen.**** Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.