Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

11. november 2025 11:06

Københavns Politi har anholdt to mænd i omfattende sag om hvidvask

Det var efterforskningen af en lignende sag, som ledte politiet på sporet af de to anholdte

Københavns Politi har ved en anholdelsesaktion tidligere i dag anholdt to mænd på henholdsvis 27 og 28 år og sigtet dem for hvidvask af ikke under 50 millioner kroner.

 

Anholdelserne er et led i efterforskningen af et større hvidvasknetværk, som kulminerede ved en anholdelses- og ransagningsaktion i november sidste år, hvor ni personer blev anholdt og 17 adresser ransaget. Siden er i alt 18 personer sigtet i sagen, og i april i år faldt der dom mod de to hovedmistænkte.

 

De to anholdte har en relation til to personer, der sidste år blev idømt henholdsvis 2,5 og 3 års fængsel i en lignende sag, og blev allerede i november sidste år sigtet i sagen mod de nu domfældte. Den 27-årige og den 28-årige har dog ikke standset deres aktiviteter, og derfor er de nu anholdt og sigtet i en ny sag.

 

”Vi ser ofte, at hvidvask understøtter andre former for kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at vi får sat en stopper for disse sager, og det har vi med dagens anholdelser taget endnu et vigtigt skridt henimod,” siger vicepolitiinspektør Peter Reisz.

 

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling i Københavns Dommervagt i løbet af dagen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

14. august 2026

Københavns Politi

Formodet bagmand til drabsforsøg og sprængning udleveret fra Tyrkiet

En 32-årig mand er i går blevet udleveret til Danmark fra Tyrkiet. Han er tiltalt for at have spillet en central rolle i en omfattende sag om flere drabsforsøg og sprængning af en håndgranat i København. Otte andre er tiltalt i sagen.

28. juli 2026

Københavns Politi

27-årigt bandemedlem udleveret til Danmark - sigtet i to drabssager

En dansk statsborger er blevet udleveret fra Kosovo og fremstilles i grundlovsforhør sigtet for flere drab og drabsforsøg i bandemiljøet.

22. juli 2026

Københavns Politi

Tre personer anholdt og sigtet for omfattende kontaktbedrageri

Tre mænd i alderen 25-28 år blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for at stå bag en lang række kontaktbedragerier mod borgere med udviklingshandicap.