Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

16. maj 2018 00:00

Københavns Politi lancerer Facebook i dag

Facebook-siden vil primært bestå af visuelt indhold med billeder og videoer, der skal give borgerne spændende historier fra Københavns Politi samt indhold af vejledende og præventiv karakter.

Kommunikationssektionen

 

Onsdag den 16. maj 2018 kl. 13 går Københavns Politi på Facebook og inviterer borgerne indenfor til et nærmere indblik i Københavns Politi.

 

”Vi går på Facebook for at være til stede der, hvor borgerne er. Vi er i forvejen på Twitter, men vi vil gerne nå endnu flere borgere – og det kan vi med Facebook,” siger politidirektør Anne Tønnes og fortsætter: ”Det er vigtigt for os, at vi som politimyndighed kommunikerer direkte og i øjenhøjde med borgerne, og Facebook er en god platform til det formål”.

 

Facebook-siden vil primært bestå af visuelt indhold med billeder og videoer, der skal give borgerne spændende historier fra Københavns Politi samt indhold af vejledende og præventiv karakter.

 

”Vi vil gerne give borgerne en mulighed for at få et kig bag kulissen og komme tættere på de dygtige medarbejdere, der hver dag gør en forskel” siger politidirektør Anne Tønnes.

 

To sociale kanaler 

Københavns Politi er i forvejen på Twitter med over 260.000 følgere. Kanalen bliver brugt til det politioperative indhold og de hurtige, korte opslag. Indholdet på Facebook vil være længere og mere dybdegående. De to kanaler skal nu supplere hinanden.

 

”Vi glæder os til at komme i gang – og vi håber, at borgerne vil tage godt imod os,” siger politidirektør Anne Tønnes.

 

Find Københavns Politi på Facebook her: www.facebook.com/KobenhavnPoliti/

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

27. marts 2026

Københavns Politi

Røveri på Vesterbro - kan du genkende gerningsmanden?

Københavns Politi efterforsker et røveri begået i 7-Eleven på Vesterbrogade og har brug for borgernes hjælp til at identificere den mistænkte gerningsmand.

26. marts 2026

Københavns Politi

Forlængelse af midlertidigt militært område i Nordhavn

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret forlænger et midlertidigt militært område på Levantkaj ved Skagerakvej 4 i Nordhavn.

24. marts 2026

Københavns Politi

23-årig mand dømt i sag om omfattende kontaktbedrageri

En 23-årig dansk mand er i dag ved Retten på Frederiksberg blevet idømt en behandlingsdom for medvirken i en sag, hvor adskillige borgere blev udsat for omfattende og grov svindel.