Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

4. juli 2026 07:59

Københavns Politi øger bemanding i lufthavnen

I disse år oplever Københavns Lufthavn en massiv vækst i antallet af passagerer, der skal igennem grænsekontrollen. Samtidig er det vigtigt at nævne, at EU og Danmark har fået et nyt, mere sikkert og grundigere grænsesystem, hvor passtemplingen udskiftes til fordel for en digital registrering af tredjelandsborgere, der krydser Schengengrænser.

I en tidligere version fremgik det, at antallet af årsværk er steget med 130 - det var retteligt 130 ekstra medarbejdere. Det er nu rettet.

 

Når grænsekontrollen bliver grundigere og mere sikker med bl.a. optag af billede og fingeraftryk, vil den også tage længere tid. Derfor ser vi også, at køerne i perioder er lange. 
 
Københavns Politi har derfor fra denne weekend øget vagtbemandingen med uddannede grænsekontrollanter og vil fra næste uge tilkalde yderligere vikarer i Københavns Lufthavn for at håndtere situationen over resten af højsæsonen og med henblik på at sikre, at pasbokse kan være fuldt bemandede i spidsbelastningsperioder. 
 
Det kommer oven i de ca. 130 ekstra medarbejdere, der lige nu er i grænsekontrollen i forhold til niveauet sidste år. 
 
Derudover vil der efter sommeren blive kigget på øvrige initiativer, som på en varig basis kan adressere problemerne. Rigspolitiet vil bl.a. hurtigst muligt åbne den automatiske grænsekontrol, de såkaldte eGates, for tredjelandsstatsborgere, så politiet mere effektivt kan få flere personer igennem grænsekontrollen. I første omgang vil det omfatte Storbritannien, USA, Canada, Australien og Japan. Senere hen er det planen også at åbne eGates for yderligere lande.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.

6. oktober 2026

Københavns Politi

Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodboldderby

Når F.C. København og Brøndby IF søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.