Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

13. februar 2020 09:18

Københavns Politi søger vidner efter eksplosion

Københavns Politi vil gerne i kontakt med borgere, der har opholdt sig i området omkring Valby Station og Toftegårds Plads omkring kl. 01.30 natten til torsdag.

En mindre eksplosion ramte i nat kl. 01.35 en tatovørforretning på Lyshøjsgårdsvej i Valby.

Eksplosionen forårsagede mindre skader centreret omkring forretningens indgangsparti. Det har ikke været nødvendigt at evakuere borgere i ejendommen i nattens løb. Ingen personer kom til skade i forbindelse med eksplosionen.

»Der er tale om en mindre eksplosion, som vi betragter som en bevidst handling. Det er endnu for tidligt at sige noget om motiv, men vi efterforsker sagen bredt,« siger politiinspektør i Center for speciel efterforskning, Dannie Rise.

Københavns Politi vil meget gerne i kontakt med borgere, der har opholdt sig i området omkring Valby Station og Toftegårdsplads i nat omkring kl. 01.30.

»Eksplosionen er – heldigvis – sket om natten, hvor der ikke er så mange mennesker på gaden. Det gør dog, at vi er meget afhængige af, at de få mennesker, der var i området, henvender sig til politiet. Det gælder også, selvom man ikke umiddelbart selv vurderer, at man har set noget, som kan være relevant for politiet,« siger Dannie Rise.

Nærpolitiet vil være til stede ved Lyshøjgårdsvej i Valby torsdag kl. 15-17 med den mobile politistation, hvor man kan henvende sig, hvis man har set eller hørt noget.

Københavns Politi har natten igennem arbejdet på stedet, men har torsdag morgen omkring kl. 8 ophævet afspærringen, så trafikken igen kan glide ad Lyshøjgårdsvej.

Københavns Politi har været i kontakt med forretningsejeren.

Har du oplysninger til sagen, bedes du kontakte Københavns Politi på tlf.: 1-1-4. 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.

6. oktober 2026

Københavns Politi

Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodboldderby

Når F.C. København og Brøndby IF søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.