Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

8. februar 2024 09:29

Mand dræbt af knivstik

En 31-årig georgisk mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri i nat. Københavns Politi har i gangsat en massiv efterforskning og hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger om sagen.

(Opdateret den 9. februar efter identifikation af den dræbte. Bemærk, at hans alder også er rettet)

 

En 31-årig georgisk mand blev i nat dræbt i et knivstikkeri, der fandt sted i og omkring en bus på Nørrebro Station. Politiet fik onsdag kl. 23.46 en anmeldelse om slagsmål mellem to personer. Fremme på stedet fandt politiet den 31-årige mand, som var blevet stukket med en kniv. Manden blev med det samme kørt til hospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Manden havde opholdt sig i Danmark i kort tid. De pårørende er underrettet.

Københavns Politi har natten igennem foretaget undersøgelser på gerningsstedet og har talt med flere vidner. Umiddelbart er der intet, der tyder på, at drabet har relationer til bandemiljøet, men politiet har iværksat en bred efterforskning af drabet. 

Samtidig vil betjente fra Nørrebro og Østerbro nærpoliti i dag være ekstra til stede i området ved Nørrebro Station, og borgere, der har spørgsmål eller bekymringer, er velkomne til at tage kontakt til betjentene.

Der er endnu ikke foretaget anholdelse i sagen, og er der borgere, som har oplysninger om sagen eller set mistænkelige personer i området omkring Nørrebro Station efter drabet, bedes de kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

21. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlyser ung mand i sag om forsøg på ildspåsættelse

Københavns Politi deler nu billeder af en ung mand, som er mistænkt for forsøg på en ildspåsættelse, der fandt sted den 7. juli på en adresse i Københavns Nordvest-kvarter.

19. oktober 2026

Københavns Politi

Kritik af Københavns Politi

Der bliver i medierne i dag rettet en alvorlig kritik af Københavns Politis håndtering af pressens adgang til lovligt anmeldte politiske demonstrationer.

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.