Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

17. april 2024 10:47

Omfattende efterforskning af brandårsagen på Børsen

Københavns Politi har iværksat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen på Børsen. Det er en kompliceret proces, og der kan gå flere måneder, før der kan foreligge svar.

Efterforskningen skal forsøge at afdække, hvad der førte til branden på Børsen, men det kan tage en rum tid, før der vil foreligge konklusioner. 

”Allerede kort efter brandens udbrud blev der sat gang i efterforskningen, og vi har foreløbig foretaget afhøringer, der er sikret overvågning og udført en lang række efterforskningsskridt. Men der venter selvfølgelig også stadig en del, særligt da vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har haft mulighed for at undersøge selve Børsen og foretage de brandtekniske undersøgelser,” siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Brian Belling. 

Københavns Politi vil i forbindelse med efterforskningen få assistance til de brandtekniske undersøgelser fra Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC.  

”Erfaringsmæssigt kan det tage lang tid at afdække, hvad der er brandårsag i sådanne efterforskninger. Derfor må vi bede om lidt tålmodighed fra befolkningen, mens vi udfører vores arbejde. Heldigvis har vi i dansk politi nogle utrolig dygtige medarbejdere, der er vant til at stå med både omfattende og komplicerede brandefterforskninger, så vi vil gøre alt i vores magt for at komme frem til, hvad der skete,” siger Brian Belling. 

Til medier: Det er muligt at få et interview med Brian Belling ved Børsen mellem 12 og 13. Kontakt presseansvarlig Sara Schlüter på tlf. 9350 1432 for aftale.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. juni 2026

Københavns Politi

Tricktyve på spil - Københavns Politi på gaden med flyer til turister

Det er ikke kun temperaturerne, der stiger i sommermånederne, det gælder også antallet af tricktyverier. Ofte går gerningsmændene efter turister, og dem rækker Københavns Politi nu ud til med en ny flyer med gode råd.

15. juni 2026

Københavns Politi

Sammenlagt mere end seks års fængsel i grov sag om kontaktbedrageri

Tre personer er nu idømt samlet seks år og seks måneders fængsel for at have udsat en 75-årig mand for omfattende og groft kontaktbedrageri.

11. juni 2026

Københavns Politi

Fire mænd idømt fængselsstraffe i sag om kontaktbedragerier

Fire mænd i alderen 17-24 år blev i dag idømt fængselsstraffe i en sag om kontaktbedragerier begået mod ældre borgere i Københavnsområdet. En person blev frifundet.