Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

6. november 2019 14:07

Efterlyst bil udbrændt: Politiet søger vidner

Opdateret pressemeddelelse: Københavns Politi efterlyste tirsdag en hvid Seat Leon Van 2,0 TSI med registreringsnummer BF 23 312. Tirsdag aften blev den fundet udbrændt.

Seat Leon Van, 2,0 TSI

Københavns Politi mistænker, at gerningsmændene bag sprængningen på en café på Amagerbrogade 213 den 14. oktober 2019 kl. 02.46 kørte i bilen til og fra gerningsstedet. 

Bilen blev stjålet natten mellem den 4. og 5. oktober 2019 fra en parkeringsplads ved Bymuren 171 i Hvidovre. Billederne viser bilen inden tyveriet.

Tirsdag den 5. november udsendte politiet en efterlysning af vidner, der måtte have set bilen, men samme aften kl. ca. 21 modtog politiet en anmeldelse om en bilbrand på Brandhøjgårdsvej i Reerslev ved Hedehusene. 

Politiet kunne ved ankomsten konstatere, at det var den efterlyste bil, der var udbrændt. Bilen var monteret med nummerplader fra en anden stjålet bil. Branden efterforskes som påsat. 

Københavns Politi vil fortsat gerne i kontakt med borgere, der har set bilen i hele perioden fra den blev stjålet og indtil i går. Desuden ønsker politiet at høre fra vidner, der har oplysninger om, hvem der har kørt i bilen efter tyveriet.

Har du oplysninger i sagen, beder vi dig kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.   

 

 

Seat Leon Van, 2,0 TSI

Seat Leon Van, 2,0 TSI

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland

Fra den 10. november kl. 07.00 til den 12. november kl. 07.00 er der indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over dele af Nordsjælland. Restriktionszonen er indført i forbindelse med den ukrainske præsidents besøg i Danmark.

9. november 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over København

Fra den mandag den 9. november kl. 19 til den torsdag den 12. november kl. 07 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og hele Amager.

6. november 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mistænkt for vold mod politiet

****OPDATERING 11/11-26: Efterlysningen er ikke længere aktuel. Vi har derfor fjernet billede og signalement af personen. Vi opfordrer medier og andre, der har delt billedet, til at slette eller anonymisere det.**** I forbindelse med uroligheder ved en demonstration i København den 17. oktober 2026 deler Københavns Politi nu billeder af en person, som mistænkes for vold mod politiet.