Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

10. november 2017 00:00

Politiet forlænger lukning af LTF-tilholdssted i Tingbjerg

Politidirektøren i Københavns Politi har i dag, i medfør af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, forlænget lukningen af et tilholdssted for bandegrupperingen Loyal To Familia i Tingbjerg.

Forbuddet trådte første gang i kraft den 27. oktober med virkning i 14 dage. Det skete ud fra hensynet til naboernes tryghed og sikkerhed, da lokalerne ligger i en bygning, der også huser flere forretninger, et bibliotek og en ungdomsklub. 

 

Forbuddet forlænges nu bl.a. i lyset af de seneste dages alvorlige hændelser, hvor tre personer er blevet dræbt som led i den verserende bandekonflikt. Heraf fandt en episode sted i området lige omkring bandetilholdsstedet. Desuden opholder et større antal personer med relation til LTF sig fortsat i området.

 

Skal sikre tryghed

Københavns Politi vurderer, at der fortsat er risiko for, at personer med tilknytning til de bandegrupperinger, der ligger i konflikt med LTF, vil foretage angreb mod lokalerne.

 

"Vores vigtigste opgave er at sikre københavnernes tryghed og sikkerhed. I lyset af de alvorlige hændelser de seneste dage er vores vurdering fortsat, at bandetilholdsstedet udgør en trussel mod dem, der arbejder eller bor nær lokalerne. Jeg vil dog gerne understrege, at lukningen blot er et i rækken af tiltag i vores massive indsats mod banderne, og at vi altid løbende overvejer, om der er behov for at tage andre værktøjer i brug," siger politidirektør Anne Tønnes. 

 

Forlænges med to uger

Lukningen betyder konkret, at det er forbudt at tage ophold på adressen Ruten 14 , kælderen, Tingbjerg, 2700 Brønshøj.

 

Forbuddet gælder frem til den 24. november 2017 kl. 14.

 

Det vil være muligt at få interview om forlængelsen og den øvrige bandeindsats med chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov ved lokalpolitiet på Hermodsgade 3, Nørrebro efter kl 1530.

 

Københavns Politi

Kommunikationssektionen

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.

16. april 2026

Københavns Politi

Syv personer anholdt i politiaktion mod narkocentral

Syv personer i alderen 19-47 år er onsdag blevet anholdt og sigtet for at drive en narkocentral og for at stå bag flere end 200 handler med kokain og MDMA.

7. april 2026

Københavns Politi

21-årig idømt fængsel på livstid for drab begået på åben gade

En 21-årig svensk statsborger har erkendt, at han dræbte en 37-årig mand på Nyropsgade ved Vesterport Station i oktober 2023. Retten har fundet det bevist, at gerningsmanden planlagde drabet sammen med ukendte medgerningsmænd, men har frikendt to medtiltalte i drabssagen.