Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

4. august 2023 12:27

Skærpet grænseindsats mod Sverige og i Københavns Lufthavn

På baggrund af det aktuelle trusselsbillede skærper Københavns Politi den stikprøvebaserede grænsekontrol og øger samtidig patruljeringen ved grænserne til Sverige.

I Københavns Lufthavn øger Københavns Politi kontrollen af passagerer ved ankomst fra andre Schengen-lande.

Ved Øresundsbroen foretager politiet allerede stikprøvebaserede kontroller. Den midlertidige skærpelse af grænsekontrollen betyder, at disse kontroller oftere vil finde sted.

Der vil blive gennemført stikprøvebaserede kontroller af passagerer i tog fra Sverige, ligesom der vil være kontrol af passagerfærger.

Københavns Politi øger desuden den generelle patruljering ved grænseovergangene.

”For de rejsende betyder det, at man skal blot forholde sig, som man plejer og følge politiets anvisninger. Vi vil være mere synligt til stede og gennemføre flere kontroller. Det er altid en god idé at have sit pas med, når man krydser en grænse, og det gælder også mod Sverige,” siger ledende politiinspektør Jens Jespersen.

”Vi forventer ikke, at indsatsen vil medføre væsentlige forsinkelser for de rejsende,” siger Jens Jespersen.

Den skærpede grænseindsats gennemføres indtil videre til og med den 10. august.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.

16. april 2026

Københavns Politi

Syv personer anholdt i politiaktion mod narkocentral

Syv personer i alderen 19-47 år er onsdag blevet anholdt og sigtet for at drive en narkocentral og for at stå bag flere end 200 handler med kokain og MDMA.

7. april 2026

Københavns Politi

21-årig idømt fængsel på livstid for drab begået på åben gade

En 21-årig svensk statsborger har erkendt, at han dræbte en 37-årig mand på Nyropsgade ved Vesterport Station i oktober 2023. Retten har fundet det bevist, at gerningsmanden planlagde drabet sammen med ukendte medgerningsmænd, men har frikendt to medtiltalte i drabssagen.