Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

10. januar 2025 10:00

Skærpet strafzone på og omkring Christiania udløber


Kl. 12.00 i dag udløber den målrettede skærpede strafzone på og omkring Christiania.

”Der er sket meget positivt på Christiania i løbet af det seneste år, og den målrettede skærpede strafzone har efter vores vurdering bidraget til den gode udvikling. Den organiserede narkokriminalitet og de kriminelle og utryghedsskabende rocker- og bandegrupperinger er væk, og det er vores indtryk, at området i stigende grad opleves som roligt og trygt. Vi vil dog fortsat være til stede på og rundt om Christiania for at sikre, at den organiserede hashhandel ikke vender tilbage. Det betyder også, at vi igen vil kunne indføre en målrettet skærpet strafzone, hvis kriminalitetsbilledet ændrer sig,” siger politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi.

Fra den 10. januar 2024, hvor strafzonen blev oprettet, til den 8. januar 2025 er der hos Københavns Politi registreret over 1200 sager om besiddelse af narkotika og ca. 530 sager om salg af narkotika i den målrettede skærpede strafzone.

”Vi er fortsat til stede på Christiania, men særligt efter lukningen af Pusher Street i april sidste år har vi set et markant fald i antallet af sælgere og købere. Vi følger udviklingen tæt den kommende tid, for hverken vi eller beboerne på og omkring Christiania vil have, at de kriminelle kræfter og deres aktiviteter vender tilbage,” siger vicepolitiinspektør Simon Hansen fra Københavns Politi.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.

21. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlyser ung mand i sag om forsøg på ildspåsættelse

Københavns Politi deler nu billeder af en ung mand, som er mistænkt for forsøg på en ildspåsættelse, der fandt sted den 7. juli på en adresse i Københavns Nordvest-kvarter.

19. oktober 2026

Københavns Politi

Kritik af Københavns Politi

Der bliver i medierne i dag rettet en alvorlig kritik af Københavns Politis håndtering af pressens adgang til lovligt anmeldte politiske demonstrationer.