Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

16. juni 2021 15:20

Større indhug i københavnske bandegrupperinger

Ved en koordineret indsats er seks personer fra to forskellige bandegrupperinger i dag anholdt for våbenbesiddelse.

I formiddag slog Københavns Politi til på 12 forskellige adresser hovedsageligt i København og derudover på Vestegnen og i Nordsjælland. Seks personer blev anholdt under aktionen, og desuden blev en mindreårig tilbageholdt. Den mindreårige er nu overdraget til de sociale myndigheder. 

De anholdte er mellem 15 og 23 år og er medlemmer af to forskellige bandegrupperinger, som er centreret i og omkring Vanløse. De sigtes alle for våbenbesiddelse. 

»Dagens anholdelser gør et indhug i de to grupperingers medlemmer, hvilket forhåbentlig vil skabe en øget tryghed for borgerne i de områder, hvor banderne huserer. Vi hverken kan eller vil acceptere bandekriminalitet og har derfor en målrettet og omfattende indsats mod disse kriminelle,« siger leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi, Rune Nielsen. 

De anholdte bliver alle fremstillet i dommervagten torsdag den 17. juni. Der er forventning om, at dørene vil blive begæret lukket, og Københavns Politi har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

20. marts 2025

Københavns Politi

To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet

Efterforskningen af et større hvidvasknetværk har i denne uge både ført til domme til bagmænd og nye sigtelser i sagen.