Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

29. marts 2023 09:24

Syv mænd kræves varetægtsfængslet for salg af omkring to ton hash

I alt syv mænd i alderen 27-62 år blev tirsdag anholdt i en større sag om organiseret hashhandel i Pusher Street på Christiania.

Efter en længerevarende efterforskning blev de syv mænd anholdt på adresser i København, på resten af Sjælland og på Lolland. 

Under ransagninger på stederne blev der blandt andet beslaglagt cirka 10 kilo hash, joints, skunk og remedier til skunkproduktion samt andre effekter, der indgår i den videre efterforskning.

I alt er der beslaglagt værdier for cirka 11 millioner kroner.

De anholdte er alle sigtet for salg af mellem 1,9 og 2,2 ton hash. Hovedparten er blevet solgt i Pusher Street på Christiania gennem en periode på lidt over et år.

De syv sigtede fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret kl. 9.30 med krav om varetægtsfængsling. 

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre under grundlovsforhøret, og Københavns Politi har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

23. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlysning af mand for hæleri af værdifuldt armbånd

****OPDATERING 26/10-26: Den efterlyste mand er nu identificeret, og vi har derfor fjernet billeder og signalement fra efterlysningen.**** Københavns Politi deler billeder af en mand, som er mistænkt for hæleri af et meget dyrt armbånd, som tidligere på året er blevet meldt stjålet.

21. oktober 2026

Københavns Politi

Efterlyser ung mand i sag om forsøg på ildspåsættelse

Københavns Politi deler nu billeder af en ung mand, som er mistænkt for forsøg på en ildspåsættelse, der fandt sted den 7. juli på en adresse i Københavns Nordvest-kvarter.

19. oktober 2026

Københavns Politi

Kritik af Københavns Politi

Der bliver i medierne i dag rettet en alvorlig kritik af Københavns Politis håndtering af pressens adgang til lovligt anmeldte politiske demonstrationer.