Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

29. marts 2021 11:11

To anholdt for organiseret tyveri fra tøjcontainere

To polske statsborgere blev søndag aften anholdt og sigtet for systematisk at have stjålet fra velgørende organisationers tøjcontainere flere steder på Sjælland og Falster.

Københavns Politi

Efter en større efterforskning blev de to polske statsborgere søndag aften anholdt og sigtet for organiseret tyveri fra velgørende organisationers containere med tøj og sko, som efterfølgende er smuglet ud af landet. To yderligere personer er fortsat på fri fod og efterlyses via de polske myndigheder. 

”Vi håber, at vi med søndagens aktion har sat en stopper for de omfattende tyverier, som i en periode har plaget flere velgørende organisationer,” siger leder af tyverisektionen i Københavns Politi, politikommissær Nicklas Stage Poulsen. 

 

Københavns Politi

De to mænd på 26 og 27 år blev anholdt i Roskilde, umiddelbart efter at de havde tømt flere tøjcontainere for sække med tøj. Anholdelsen skete efter en større efterforskning med støtte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og assistance fra grænsekontrollen ved Øresund og i Gedser. 

Efterforskerne har i et stykke tid fulgt gerningsmændene og har i den forbindelse knyttet dem til en lang række tyverier fra indsamlingscontainere. Gerningsmændene er flere gange observeret køre ind i landet på en søndag, hvor de gennem halvandet døgn udelukkende har beskæftiget sig med tyverier, før de igen er kørt ud af landet med bilerne fulde af tøj. To yderligere mistænkte, som tidligere i efterforskningen er observeret, efterlyses nu via de polske myndigheder. 

Ved søndagens aktion og i forbindelse med den foregående efterforskning er der konfiskeret mere end 4,8 tons tøj til en værdi af ca. 45.000 kroner. 

De to bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret mandag.

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

2. november 2026

Københavns Politi

24-årig kvinde dømt for at svindle ældre borgere

En 24-årig kvinde er i dag blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for i en periode fra oktober 2024 til maj 2025 at have medvirket til at franarre borgere et større kontantbeløb.

29. oktober 2026

Københavns Politi

Københavns Politi opretter visitationszone på dele af Østerbro

Som en del af den tryghedsskabende indsats ved den kommende fodboldkamp mellem F.C. København og Brøndby IF opretter Københavns Politi en visitationszone, der dækker et område omkring Parken på Østerbro.

28. oktober 2026

Københavns Politi

Omfattende tyveri og hæleri af cykler udløser et år og tre måneders fængsel

En 39-årig mand blev tirsdag ved Københavns Byret dømt for en lang række tilfælde af tyveri og hæleri af cykler. Københavns Politi arbejder målrettet på at bekæmpe de organiserede cykeltyverier og det hæleri, der holder kriminaliteten i live.