Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

11. juni 2024 15:32

To dømt for organiseret salg af stjålne cykler

En mand og en kvinde er blevet idømt behandlingsdomme for organiseret salg af stjålne cykler. De er også blevet udvist med et indrejseforbud i seks år. De to personer er tidligere dømt i en lignende sag om salg af knap 3.000 stjålne cykler.

I en sag om blandt andet forsøg på hæleri og tyveri af særlig grov beskaffenhed er en 67-årig kvinde og en 60-årig mand i Københavns Byret idømt behandlingsdomme. De to personer er begge russiske statsborgere, og retten har desuden afgjort, at de skal udvises af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år.

De blev dømt for forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed ved i en periode i januar og februar 2023 at have modtaget 15 cykler, som de vidste eller bestemt formodede var stjålet. Derudover blev de dømt for tre cykeltyverier og fem tilfælde af dokumentfalsk ved at have fremstillet falske kvitteringer på de cykler, som de solgte via salgsannoncer på internettet.

Københavns Politi kom på sporet af de nu dømte efter en anmeldelse af et cykeltyveri i januar 2023, hvor politiet fandt cyklen på en adresse på Amager med tilknytning til de to personer. Tre måneder forinden var de blevet dømt i en lignende, men større sag, der handlede om salg af knap 3.000 stjålne cykler. Den sag er anket til Østre Landsret og endnu ikke afgjort.

I forbindelse med efterforskningen af den aktuelle sag er der blevet beslaglagt 14 cykler, et stort kontantbeløb samt hundredvis af reservedele til cykler, som blev fundet på adressen på Amager, hvor der var indrettet et lokale, der mindede om et professionelt cykelværksted.

”Cykeltyveri er en form for kriminalitet, som desværre rammer rigtig mange, og jeg er tilfreds med, at byretten har fundet de tiltalte skyldige. De blev allerede i oktober 2022 dømt for særdeles omfattende salg af stjålne cykler, og kort efter kunne Københavns Politi konstatere, at der var indikationer på, at de igen håndterede stjålne cykler. Det er på baggrund af politiets grundige efterforskning, at de to personer nu er dømt igen,” siger specialanklager Sofie-Amalie Brandi fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Til medier: For yderligere spørgsmål kontakt specialanklager Sofie-Amalie Brandi på tlf. 5144 5563.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.

28. september 2026

Københavns Politi

Øresundsbroen lukkes kortvarigt for trafik den 1. oktober

Som led i en større myndighedsøvelse bliver Øresundsbroen kortvarigt spærret for al biltrafik.

24. september 2026

Københavns Politi

Mand tiltalt for vold under storskærmsarrangement på Islands Brygge

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har tiltalt en 31-årig mand for vold begået den 30. juni på Islands Brygge. Her blev en 32-årig svensk statsborger udsat for et knytnæveslag og afgik efterfølgende ved døden.