Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

25. februar 2020 15:04

To mænd idømt livstid for drabet på radiovært Nedim Yasar

De to mænd er idømt livstid for drabet på den tidligere radiovært Nedim Yasar, som blev skudt på Hejrevej i København NV efter en bogreception den 19. november 2018.

Sagen mod de to mænd blev indledt ved Retten på Frederiksberg den 20. januar i år og har strakt sig over seks retsdage. I dag faldt dommen, og Retten fandt begge tiltalte skyldige i manddrab og idømte dem livstid. 

De to mænd blev begge dømt skyldige i drab ved den 19. november 2018 at være kørt til Hejrevej. Her ventede de på radioværten, der var i færd med at fejre udgivelsen af sin selvbiografi. Da han forlod receptionen og netop havde sat sig ind i sin bil, gik den 25-årige mod bilen og skød Yasar, mens den 26-årige ventede i bilen og efterfølgende kørte dem væk.  

Både den 25-årige, der affyrede skuddene, og den 26-årige, der kørte bilen, blev idømt livstid. 

”Drabet på Nedim Yasar blev udført yderst koldblodigt, og jeg er tilfreds med, at dommen afspejler dette,” siger anklager Jens Povlsen. 

De to mænd blev desuden dømt skyldige i en række andre forhold, bl.a. besiddelse af kniv, peberspray og hash. 

Begge ankede dommen på stedet med påstand om frifindelse. 

For yderligere oplysninger kontakt anklager Jens Povlsen på tlf. 3089 2914.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

26. maj 2026

Københavns Politi

Har du styr på passet inden sommerferien?

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men inden flybilletterne bestilles, er det en god idé at tjekke gyldigheden af sit pas samt indrejsereglerne for det land, man har tænkt sig at rejse til.

19. maj 2026

Københavns Politi

Mand efterlyses for vold og røveri

****OPDATERING 19/5-26**** Vi har nu identificeret den efterlyste mand. Vi har derfor fjernet billederne fra efterlysningen, og opfordrer medier og andre, der har delt billederne, til at gøre det samme. Københavns Politi beder om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for vold og røveri begået den 19. april ved Tivoli og Københavns Hovedbanegård.

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.