Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

19. december 2019 15:28

To sigtet i sag om bedragerier mod enker og handicappede kvinder

Københavns Politi har torsdag morgen gennemført en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion i en sag om bedragerier mod enker og ældre handicappede kvinder.

Ved aktionen anholdt politiet to mænd på henholdsvis 17 og 19 år og ransagede fire adresser i Københavnsområdet.

Begge mænd blev sigtet og afhørt om deres roller i bedragerierne. De er efterfølgende løsladt, men sigtelserne er opretholdt.

Bedragerierne har blandt andet fundet sted i november og er foregået ved, at gerningsmændene telefonisk har kontaktet ældre kvinder, som lige har mistet en ægtefælle. Personen har udgivet sig for at være fra Skattestyrelsen eller skifteretten.

På den måde er det lykkedes gerningsmændene at franarre de ældre deres personlige oplysninger, herunder NemID og bankoplysninger. Herefter har de overført penge fra forurettedes konto til andre konti, hvorfra pengene blev videreført eller hævet.

Samme fremgangsmåde har været anvendt over for ældre, handicappede kvinder tidligere i år.

Forud for dagens aktion har efterforskningen ført politiet til et tocifret antal unge ”muldyr”, dvs. personer, som har stillet deres konti til rådighed for modtagelse af penge overført fra de forurettede. De er alle blevet sigtet for medvirken til bedrageri eller hæleri i forbindelse med bedrageri.

”Vi ser med stor alvor på denne type kriminalitet mod ældre borgere, der i god tro og i tillid til andre mennesker bliver udnyttet af kriminelle. Vores råd er, at man aldrig giver den type oplysninger via telefonen til personer, der udgiver sig for at være en bank eller en offentlig myndighed,” siger politikommissær Ove Randrup fra Afdelingen for efterforskning af økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi.

Han advarer samtidig mod, at unge stiller deres konti til rådighed for bekendte eller fremmede.

Efterforskningen i sagskomplekset fortsætter, og derfor har Københavns Politi i øjeblikket ikke yderligere kommentarer.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

14. september 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og Amager

Fra den 16. september kl. 23.59 til den 20. september kl. 23.59 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over størstedelen af København og Amager. Restriktionszonen er indført i forbindelse med, at NATOs Militærkomité afholder konference i København den 18.-19. september.

10. september 2026

Københavns Politi

Bandemedlem anholdt for at levere kokain til narkotikacentraler

Københavns Politi fremstiller torsdag en 29-årig dansk statsborger i grundlovsforhør. Han er sigtet for at sælge store mængder kokain til narkotikacentraler i Hovedstadsområdet. Kokainen er efterfølgende solgt og leveret til kunder via narkotikabude.

3. september 2026

Københavns Politi

Københavns Politi indfører midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København

I perioden fra den 4. september kl. 23.59 til den 5. september kl. 23.59 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte. Den midlertidige restriktionszone er indført af sikkerhedsmæssige årsager, og for at politiet kan arbejde i luftrummet.