Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

18. januar 2023 14:47

Tre personer dømt i sag om biljagt og påkørsel

Tre mænd blev i dag idømt fængselsstraffe på mellem fire måneder og halvandet år i en sag, hvor en biljagt på Nørrebro endte med påkørsel af en tilfældig fodgænger.

I Københavns Byret blev tre mænd i dag dømt i en sag, hvor retten fandt det bevist, at det var en biljagt, der den 15. april 2022 endte med påkørsel af en 23-årig mand, der kom alvorligt til skade.

Biljagten foregik bl.a. på Tagensvej på Nørrebro, og retten fandt det også bevist, at ulykkesbilen undervejs nåede op på en hastighed på mindst 108 km/t – på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Biljagten endte i et vejkryds, hvor føreren af bilen mistede herredømmet over den og påkørte den 23-årige mand, der befandt sig i et fodgængerfelt.

Ud over føreren sad der to passagerer i bilen, og alle tre flygtede efterfølgende fra stedet uden at hjælpe den tilskadekomne.

Føreren af bilen, en 28-årig mand, blev i retten fundet skyldig i bl.a. at have bragt andres liv eller førlighed i fare ved særlig hensynsløs kørsel. Han blev straffet med fængsel i halvandet år, ubetinget frakendelse af førerretten og blev udvist af landet i seks år, ligesom bilen blev konfiskeret.

Den 28-årige blev anholdt den 3. maj i lufthavnen i Hamburg, hvor han forsøgte at rejse videre med fly, og han har siddet varetægtsfængslet frem til dagens dom.

For en anden af de dømte, en 41-årig mand, lød dommen i byretten på syv måneders fængsel. Ud over at flygte fra stedet blev han også dømt for i forbindelse med flugten at have slået en kvinde og prøvet at stjæle hendes cykel, hvilket dog ikke lykkedes. Han blev også dømt for at afgive falsk forklaring ved at have forklaret, at det var ham, der kørte bilen, hvilket ikke var tilfældet.

Også en 30-årig passager blev dømt for at flygte fra ulykken og for at afgive falsk forklaring om, hvem der kørte bilen. Hans dom lød på fire måneders fængsel.

”Ude på ulykkesstedet fandt politiet en tom bil. Men de fandt både ud af, hvem der havde siddet i bilen, og hvem af de pågældende der havde siddet bag rattet. Det er et godt stykke politiarbejde, og jeg er godt tilfreds med, at de tre mænd nu er blevet stillet til ansvar for deres adfærd i forbindelse med ulykken,” siger specialanklager Andreas Christensen fra Københavns Politi.

Til medier: For yderligere spørgsmål kontakt Andreas Christensen på tlf. 4174 0449.
 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

14. september 2026

Københavns Politi

Midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København og Amager

Fra den 16. september kl. 23.59 til den 20. september kl. 23.59 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over størstedelen af København og Amager. Restriktionszonen er indført i forbindelse med, at NATOs Militærkomité afholder konference i København den 18.-19. september.

10. september 2026

Københavns Politi

Bandemedlem anholdt for at levere kokain til narkotikacentraler

Københavns Politi fremstiller torsdag en 29-årig dansk statsborger i grundlovsforhør. Han er sigtet for at sælge store mængder kokain til narkotikacentraler i Hovedstadsområdet. Kokainen er efterfølgende solgt og leveret til kunder via narkotikabude.

3. september 2026

Københavns Politi

Københavns Politi indfører midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København

I perioden fra den 4. september kl. 23.59 til den 5. september kl. 23.59 vil der blive indført en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte. Den midlertidige restriktionszone er indført af sikkerhedsmæssige årsager, og for at politiet kan arbejde i luftrummet.