Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

20. oktober 2023 10:01

Vidner søges efter drab på Vesterbro

Københavns Politi leder fortsat efter vidner, der kan have set gerningsmanden til et drab torsdag sen eftermiddag. Flere informationer om flugtruten herunder.

Drabet skete ca. kl. 17.15 i krydset ved Herholdtsgade/Nyropsgade på Vesterbro. Gerningsmanden er konstateret i området allerede fra kl. 16.44, hvor gerningsmanden umiddelbart ses alene. 

Han var ved drabet iført en orange jakke og kasket fra budtjenesten Just Eat og en blå taske fra Wolt og flygtede fra stedet på et el-løbehjul. 

Flugtruten er konstateret til at foregå ad Nyropsgade mod Kampmannsgade, og ad Kampmannsgade mod søerne. På flugtruten smed gerningsmanden tasken, den orange jakke og den orange kasket fra sig på Nyropsgade ved siden af Q8 tankstationen. Herefter fortsatte han på løbehjulet ad Kampmannsgade mod søerne, iført mørkt tøj. 

”Vi har en omfattende efterforskning og har bl.a. gennem videoovervågning kunne etablere den foreløbige flugtrute. Men vi beder også om hjælp fra enhver, der i går har set person i dette område med denne beskrivelse, som vi endnu ikke har talt med. Kontakt os på 1-1-4,” siger leder af Afdeling for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling. 

Nærpolitiet er her til formiddag til stede med den mobile politistation i området ved Herholdtsgade/Nyropsgade her til formiddag, hvor man også kan henvende sig. 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

14. juli 2026

Københavns Politi

To fængslet efter stort fund af piller

Københavns Politi har anholdt to mænd, som sigtes for at være i besiddelse af ca. 135.000 piller. De blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 27 dage.

4. juli 2026

Københavns Politi

Københavns Politi øger bemanding i lufthavnen

I disse år oplever Københavns Lufthavn en massiv vækst i antallet af passagerer, der skal igennem grænsekontrollen. Samtidig er det vigtigt at nævne, at EU og Danmark har fået et nyt, mere sikkert og grundigere grænsesystem, hvor passtemplingen udskiftes til fordel for en digital registrering af tredjelandsborgere, der krydser Schengengrænser.

2. juli 2026

Københavns Politi

Lange fængselsstraffe til ni mænd i sag om flere drabsforsøg på Amager

Københavns Byret har idømt ni mænd i alderen 18-33 år sammenlagt mere end 100 års fængsel for deres forskellige roller i tre drabsforsøg, hvor tilrejsende gerningsmænd var bestilt til at begå skuddrab i bandemiljøet. Alle attentater blev dog afværget af politiet.