I et område med mulighed for fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum kan en person over 18 år, som besidder euforiserende stoffer til eget forbrug med henblik på indtagelse i et i området beliggende stofindtagelsesrum, og hvor besiddelsen skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug, fritages for strafforfølgning for besiddelse af stofferne.
I Københavns politikreds gælder dette i tre områder (Vesterbro, Sundholm og Hillerødgade).
Vesterbro:

Geografisk udstrækning:
Der henvises til vedlagte bilag, som beskriver den geografiske afgrænsning af området, ligesom der af bilaget fremgår kortmateriale, der illustrerer afgræsningen af området. Det udpegede område dækker både de veje, hvor H17, Skyen og Reden er beliggende samt de tilstødende gader og indfaldsveje, hvor brugerne af stofindtagelsesrummene erfaringsvis færdes på deres vej til rummene.
Sundholm:

Geografisk udstrækning:
Der henvises til vedlagte bilag, som beskriver den geografiske afgrænsning af området, ligesom der af bilaget fremgår kortmateriale, der illustrerer afgræsningen af området. Området med mulighed for fritagelse for strafforfølgelse dækker hele Sundholmsområdet og er afgrænset
af Sundholmsvej samt dele af Amager Fælledvej. Området ved Sundholm har gennem mange år været kendt i misbrugsmiljøet som et område, hvor udsatte borgere med massivt stofmisbrug har haft deres daglige gang.
Hillerødgade:
.jpg)
Geografisk udstrækning:
Der henvises til vedlagte bilag, som beskriver den geografiske afgrænsning af området, ligesom der af bilaget fremgår kortmateriale, der illustrerer afgræsningen af området. Området med mulighed for fritagelse for strafforfølgning er afgrænset af Hillerødgade, Nattergalevej, Vibevej, Ørnevej og Nordre Fasanvej. Området ved Hillerødgade 64 har gennem mange år været kendt i misbrugsmiljøet som et område, hvor
udsatte borgere med massivt stofmisbrug har haft deres daglige gang.
Offentliggørelse af område med fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum ved herberget i Hillerødgade (pdf)
Bilag: Geografisk udstrækning af område med fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum ved herberget i Hillerødgade (pdf)