Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

16. oktober 2019 12:42

Netdøgnrapport gældende 14.-16. oktober 2019

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politi døgnrapport fra mandag den 14. oktober kl. 7 til onsdag den 16. oktober kl. 7.

Tyveri fra varebil i Albertslund

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en varebil af mærket Toyota Hiace sket mellem lørdag den 12. oktober kl. 18.30 og mandag den 14. oktober kl. 07.00 på Konsager i Albertslund. Diverse håndværktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

89-årig kvinde udsat for tricktyveri i Albertslund

Tirsdag den 15. oktober kl. 13.00 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et tricktyveri i et supermarked på Kanalgaden i Albertslund. To mænd havde henvendt sig til en 89-årig kvinde og spurgt om de billigste müslibarer, hvilket kvinden hjalp dem med. Da mændene var gået, opdagede kvinden, at hendes pung var væk fra hendes taske. Den ene mand, der spurgte om hjælp beskrives som:
A: Østeuropæisk af udseende, ca. 30 år gammel, 175-189 cm. høj, spinkel kropsbygning, hvid hudfarve. Han havde sort, kort hår, havde mørkt kortklippet skæg og iført mørkt tøj
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær skeptisk

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

 

Indbrud i villa i Skovlunde

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mandag den 14. oktober mellem kl. 07.00 og kl. 21.15 på Fløjholmen i Skovlunde. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker samt kontanter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på indbrud

Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd 

33-årig mand sigtet for indbrud i Brøndby

En politipatrulje rykkede tirsdag den 15. oktober kl. 19.32 ud til en anmeldelse om et villaindbrud på Grønnemarksvej i Brøndby. En vaks nabo til villaen hørte alarmen gå, hvorfor han gik over til villaen og så to mænd gemme sig. Naboen fik tilbageholdt den ene mistænkte tyv, indtil patruljen ankom. Den mistænkte tyv – en 33-årig mand – blev sigtet og anholdt for indbrud samt kørt til politigården i Albertslund. Den anden mistænkte tyv, som nåede at undslippe, beskrives som:
B: Mand, ikke etnisk dansker af udseende, 20-30 år gammel, 170-175 cm. høj, almindelig kropsbygning. Hans hudfarve var hvid, han havde sort, kort hår og var iført mørkt joggingtøj. 
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

25-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Søborg

Onsdag den 16. oktober kl. 00.13 standsede en politipatrulje en 25-årig mandlig bilist på Søborg Hovedgade i Søborg. Manden kørte uden førerret, hvorfor han blev sigtet for dette. Han erkendte i øjeblikket. 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

Indbrud i villa i Glostrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem lørdag den 12. oktober kl. 15.00 og mandag den 14. oktober kl. 17.50 på Kirkebjerg Alle i Glostrup. Et vindue var opbrudt, og diverse møbler samt elektronik var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på indbrud

Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd

 

Tyveri fra personbil i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en rød Toyota Yaris personbil sket tirsdag den 15. oktober mellem kl. 07.55 og kl. 08.05 på Ederlandsvej i Herlev. En rude var knust, og to tasker med personlige effekter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

 

37-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Hvidovre

En politipatrulje rykkede mandag den 14. oktober kl. 12.38 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra tøjbutik på Laurits Olsens Vej i Hvidovre. En vagt havde tilbageholdt en 37-årig kvinde, idet hun havde stjålet en jakke og trøje fra butikken. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte i øjeblikket. 

 

53-årig mand sigtet for spirituskørsel i Hvidovre

Mandag den 14. oktober kl. 14.47 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Hvidovrevej i Hvidovre. En vaks borger havde set en bilist køre rundt og drikke af en øl, hvorfor borgeren kontaktede politiet. Patruljen standsede bilisten – en 53-årig mand – og skønnede ham alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Manden erkendte sigtelsen i øjeblikket.  

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

 

To unge kvinder sigtet for butikstyveri i Taastrup

Mandag den 14. oktober kl. 15.10 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra tøjbutik i City 2 i Taastrup. En sikkerhedsvagt havde tilbageholdt to kvinder på 18 og 17 år, idet de havde forsøgt at stjæle tøj fra butikken. Patruljen sigtede dem for butikstyveri, som de begge erkendte i øjeblikket.

 

32-årig mand sigtet for narkokørsel i Taastrup

En politipatrulje bragte en 32-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Mårkærvej i Taastrup onsdag den 16. oktober kl. 00.20. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede sigtelsen i øjeblikket.

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

54-årig mand sigtet for spirituskørsel i Vallensbæk

En politipatrulje standsede mandag den 14. oktober kl. 21.30 en 54-årig mandlig bilist på Holbækmotorvejen ved Vallensbæk, idet han kørte slingrende. Manden blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket. 

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

 

Nye tal fra nabohjælp – flere og flere tilmelder sig

Flere og flere husstande tilmelder sig Nabohjælp for at sikre sig mod indbrud. I alt er 21.279 husstande tilmeldt nabohjælp i Vestegnen. Hvis du ønsker at sikre dig, at dit hjem er godt beskyttet, når du tager på ferie eller er væk i en weekend, anbefaler Københavns Vestegns Politi altid, at du tilmelder dig nabohjælp. Du kan tilmelde dig her. Nabohjælp har vist sig at være en effektiv måde at beskytte sig mod indbrud. Som noget nyt kan du også downloade app’en, så det er endnu lettere at tilmelde sig. Læs mere her.Tallene for tilmeldte husstande til nabohjælp ser sådan ud: 

By Antal husstande

Albertslund 850
Bagsværd 934
Ballerup 1570
Brøndby 1177
Brøndby Strand 554
Gentofte 7
Glostrup 1305 
Hedehusene 864
Herlev 2258
Hvidovre 2355
Ishøj 1236
Kongens Lyngby 529
Måløv 580
Rødovre 1657
Skovlunde 863
Søborg 1972
Taastrup 1403
Vallensbæk 573
Vallensbæk Strand 561

 
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.