Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

6. marts 2020 12:45

Netdøgnrapport gældende 4.-6. marts 2020

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns politi døgnrapport fra onsdag den 4. marts kl. 7 til fredag den 6. marts kl. 7.

31-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Albertslund

Onsdag 4. marts kl. 13.52 standsede en politipatrulje en 31-årig mandlig bilist på Nordmarks Alle i Albertslund. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket. 

 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.

 

23-årig mand sigtet for flere lovovertrædelser i Glostrup

Onsdag den 4. marts standsede en politipatrulje en 23-årig mandlig bilist på Frederikssundsmotorvejen i Glostrup. Manden var frakendt førerretten, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Han erkendte i øjeblikket. Manden blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven, idet han havde en kniv på sig. Han erkendte i øjeblikket.

 

Kørsel i frakendelsestiden kan koste fængselsstraf

Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang. Er du frakendt førerretten, koster det en bøde første gang, du alligevel fører bil. Bødestørrelsen afhænger af din indkomst. F.eks. er bøden 10.000 kroner, hvis du tjener 250.000 kroner årligt. Tjener du 400.000 kroner, er bøden på 16.000 kroner. Anden gang du kører, er straffen 10 dages fængsel, som kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af 30 timers samfundstjeneste. Tredje gang skal man 20 dage i fængsel, og derudover kan bilen konfiskeres. Fjerde gang koster 30 dages fængsel.  

 

42-årig mand sigtet for narkokørsel i Ishøj

En politipatrulje standsede en 42-årig mandlig knallertfører på Vildtbanestien i Ishøj onsdag den 4. marts kl. 17.40. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket. 

 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

Tyveri fra varebil i Albertslund

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Fiat Talento varebil sket mellem tirsdag den 3. marts kl. 15.00 og onsdag den 4. marts kl. 06.30 på Hjulets Kvarter i Albertslund. En dør var opbrudt, og diverse værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Tyveri fra varebil i Glostrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra hvid Iveco varebil sket mellem onsdag den 4. marts kl. 20.00 og torsdag den 5. marts kl. 05.15 på Formervangen i Glostrup. En dør var opbrudt, og en skruemaskine var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Tyveri fra varebil i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Fiat Scudo Van sket mellem tirsdag den 3. marts kl. 15.00 og onsdag den 5. marts kl. 06.00 på Juni Alle i Søborg. En dør var opbrudt, og diverse værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Tyveri fra varebil i Taastrup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sølvgrå Peugeot Expert varebil sket onsdag den 4. marts mellem kl. 15.00 og kl. 19.45 på Hørskætten i Taastrup. En dør var opbrudt, og diverse håndværktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

Tyveri fra personbil i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Citroën personbil sket torsdag den 5. marts kl. 12.15 på Engløbet i Herlev. En rude var knust, og en kasket var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

 

Indbrud i lejlighed i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed sket torsdag den 5. marts mellem kl. 15.30 og kl. 20.20 på Gladsaxe Møllevej i Søborg. En dør var opbrudt, og diverse elektronik var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i lejlighed i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Tobaksvejen i Søborg sket torsdag den 5. marts mellem kl. 16.30 og kl. 21.30. En dør var opbrudt, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Rødovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem onsdag den 4. marts kl. 23.30 og torsdag den 5. marts kl. 06.30 på Engbovej i Rødovre. En dør var opbrudt, og diverse værktøj var blandt andet stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket onsdag den 4. marts mellem kl. 08.20 og kl. 12.45 på Hyrdeengen i Vallensbæk. En rude var knust, og diverse smykker samt en computer var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

35-årig mand sigtet for overtrædelse af færdselsloven i Ishøj

Onsdag den 4. marts kl. 07.30 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Ishøj Stationsvej i Ishøj. En 49-årig kvindelig bilist skulle foretage et venstresving i et kryds, hvor der skete et sammenstød mellem hende og en 35-årig mandlig bilist, der havde kørt over for rødt lys. Ingen kom til skade, og den 35-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet han havde kort over for rødt lys. Han nægtede i øjeblikket.

 

30-årig mand sigtet for butikstyveri i Rødovre

Torsdag den 5. marts kl. 18.04 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra flere butikker i Rødovre Centrum. En centervagt havde tilbageholdt en 30-årig mand, idet han havde stjålet fra tre butikker i centeret. Patruljen sigtede ham for alle tre anmeldelser, som han alle erkendte i øjeblikket.

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.