Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapport

20. september 2019 13:06

Netdøgnrapport gældende 18.-20. september 2019

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politi døgnrapport fra onsdag den 18. september kl. 7 til fredag den 20. september kl. 7.

67-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Brøndby Strand

Torsdag den 19. september kl. 15.50 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik i Brøndby Strand Centrum. Butikkens personale havde tilbageholdt en 67-årig kvinde, idet hun havde stjålet diverse fødevarer fra butikken. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte i øjeblikket. 

 

Tyveri fra personbil i Brøndby Strand

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid personbil sket mellem onsdag den 18. september kl. 20.00 og torsdag den 19. september kl. 06.30 på Brøndbyvester Boulevard i Brøndby Strand. En rude var knust, og diverse værktøj samt kreditkort var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

 

Indbrud i villa i Bagsværd

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem tirsdag den 17. september kl. 21.25 og onsdag den 18. september kl. 08.00 på Løvfrøvej i Bagsværd. Et vindue var opbrudt, og diverse elektronik samt personlige effekter og smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Vær opmærksom på indbrud

Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
Sådan beskytter du dig mod indbrud: Det Kriminalpræventive Råd

 

21-årig mand sigtet for flere hændelser i Søborg

Torsdag den 19. september kl. 00.30 standsede en politipatrulje en 21-årig mandlig bilist på Høje Gladsaxe i Søborg. Manden anvendte ikke sikkerhedssele, hvorfor han blev sigtet for dette. Han blev ligeledes sigtet for at køre uden førerret og være i besiddelse af narko. Han erkendte alle tre sigtelser i øjeblikket. 

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 
41-årig mand sigtet for butikstyveri i Herlev
En politipatrulje rykkede onsdag den 18. september kl. 18.59 ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra elektronikbutik på Herlev Hovedgade. En butiksdetektiv havde tilbageholdt en 41-årig mand, idet han havde stjålet diverse elektronik. Han blev sigtet for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

Tyveri fra varebil i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en rød Ford Transit Custom varebil sket mellem onsdag den 18. september kl. 23.00 og torsdag den 19. september kl. 06.45 på Søbyvej i Hvidovre, hvor diverse værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

17-årig dreng sigtet for butikstyveri i Taastrup

Torsdag den 19. september kl. 17.05 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra tøjbutik i Cityringen i Taastrup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 17-årig dreng, idet han havde stjålet tøj og smykker fra butikken. Han blev sigtet for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket.

 

55-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Hedehusene

En politipatrulje standsede onsdag den 18. september kl. 09.21 en 55-årig mandlig bilist på Hovedgaden i Hedehusene. Han havde fået administrativt inddraget førerretten, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte i øjeblikket.  

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

 

19-årig mand sigtet for narkokørsel i Herlev

En politipatrulje bragte onsdag den 18. september kl. 16.42 en 19-årig mandlig bilist til rutinemæssig standsning på Kærlundevej i Herlev. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede sigtelsen i øjeblikket.

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

38-årig mand sigtet for narkokørsel i Ishøj

Fredag den 20. september kl. 02.00 standsede en politipatrulje en 38-årig mandlig bilist på Ishøj Søvej i Ishøj, idet han kørte i højere hastighed end det tilladte. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte sigtelsen i øjeblikket. 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

 

Tyveri fra personbil i Rødovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort Audi personbil sket mellem onsdag den 18. september kl. 16.45 til torsdag den 19. september kl. 07.30 på Damparken i Rødovre. En dør var opbrudt, og bilradioen var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Døgnrapporten holder pause

Københavns Vestegns Politis netdøgnrapport holder pause den næste tid. Følg i stedet med Twitter, Facebook og politi.dk som vanligt.

9. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november til mandag den 9. november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra fredag den 6.11 kl. 7 til mandag den 9.11 kl. 7.

4. november 2020

Københavns Vestegns Politi

Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2 november til onsdag den 4 november 2020

Uddrag af hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 2. november kl. 7 til onsdag den 4. november kl. 7.