Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Efterlysning

11. oktober 2024 16:21

Efterlysning efter hændelse i Vallensbæk

Politiet søger vidner

Politiuniform

Foto: Kim Matthäi Leland

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, som i går eftermiddag var indblandet i en hændelse i Vallensbæk. En mindreårig dreng blev her antastet af manden på en måde, der gjorde drengen bange. Hændelsen fandt sted på Skolestien i Vallensbæk i går ca. kl. 16.10.

 

Manden beskrives som:

• Spinkel til almindelig af bygning.

• Lys i huden, 185-190 cm høj og med kort, lyst hår

• Ca. 50-60 år gammel.

• Iført en mørk jakke og medbragte muligvis et reb eller lignende.

 

Han kørte i en sort varevogn af typen med lukket kasse. På varevognen var der muligvis et mærke eller logo formet som et lyn.

 

Politiet undersøger om der har været andre lignende episoder i området. Blandt indgår det i efterforskningen om sagen kan have sammenhæng til en anden lignende hændelse, hvor en mand antastede en mindreårig pige i det samme område den 4. oktober.

 

“Vi ved ikke, hvad mandens intention var – men det skal undersøges. For nu har vi ikke mulighed for at give yderligere oplysninger, men vi håber, at borgere, der har set noget eller kender til hændelsen, vil henvende sig til os,” siger lederen af overgrebssektionen hos Københavns Vestegns Politi, politikommissær Kåre Laustsen.

 

Københavns Vestegns Politi har på baggrund af hændelsen øget patruljeringen i området.

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

4. november 2025

Københavns Vestegns Politi

Efterlysning: Politiet søger vidner til hændelse ved busstoppested

Københavns Vestegns Politi efterforsker en sag om en mand, der torsdag den 23. oktober omkring kl. 13.50 greb fat i en 8-årig pige ved busstoppestedet på hjørnet af Herlev Ringvej og Tornerosevej. Politiet søger vidner.

21. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner i sag om voldtægtsforsøg

Politiet efterforsker et forsøg på voldtægt begået mod en kvindelig løber i Høje-Taastrup - og efterlyser vidner

13. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner efter skyderi i Rødovre

Politiet efterforsker en skudepisode fra natten til mandag