Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

24. juni 2025 14:11

Aktion mod ulovlig udenlandsk arbejdskraft

Københavns Vestegns Politi har haft ny indsats mod social dumping - denne gang ved en koordineret aktion mod en fragtterminal i Hvidovre.

Indsatslederbil, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

Aktionen fandt sted den 18. juni i tæt samarbejde med Skattestyrelsen og andre myndigheder. Fem personer blev frihedsberøvet i forbindelse med aktionen.

 

“Også i dette tilfælde har formålet været at stoppe social dumping i en konkret sag,” siger politikommissær Kristian Broch og tilføjer:

“Vi opfordrer kraftigt firmaer, der anvender udenlandsk arbejdskraft, til at orientere sig grundigt om love og regler på området – samt at bemærke, at dette felt har et markant fokus hos os.”

 

De fem personer er alle sigtet for ulovligt arbejde, og tre af dem er desuden sigtet for ulovligt ophold i Danmark. Sagerne er behandlet af udlændingemyndighederne, og alle fem er administrativt udvist. Tre af dem har efterfølgende søgt asyl, hvilket har sat udvisningen i bero.

 

Efterforskningen mod arbejdsgiveren pågår fortsat.

 

Aktionen er den anden af sin slags på to uger. Læs om den tidligere aktion her:


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

30. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Glostrup: Efterlyser en mand i mørkt tøj med hovedbeklædning

Efter skud mod en mand i 30’erne tirsdag aften i Glostrup efterlyser Københavns Vestegns Politi oplysninger om en mand i mørkt tøj, som løb fra gerningsstedet.

30. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Vidner efterlyses efter skudepisode i Glostrup

Københavns Vestegns Politi efterforsker en skudepisode tirsdag aften på Grankoglen i Glostrup og efterlyser vidner eller andre med oplysninger i sagen.

24. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Politi-spotter spottet af politiet ved ulovligt gaderæs

En ung mand agerede efter politiets opfattelse politispotter ved et ulovligt gaderæs-arrangement. Han blev anholdt og er nu sigtet for at maskere sig og medvirke til ulovlig kapkørsel på offentlige veje.