Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

5. oktober 2021 14:33

Dømt for drabsforsøg

32-årig mand idømt 6 år og 6 måneders fængsel for drabsforsøg i Brøndby.

Københavns Vestegns Politi

Den 32-årige var tiltalt for at have stukket en anden mand med kniv mindst 20 gange. Knivofret var i livsfare, og alene fordi han fik akut og kompetent lægehjælp, døde han ikke af de mange knivstik. Drabsforsøget skete i en ejendom på Lysedammen i Brøndby den 12. oktober sidste år, og på baggrund af vidneudsagn og efterforskning, kunne politiet dagen efter anholde den nu dømte. Dagen efter anholdelsen blev han varetægtsfængslet, og han har været fængslet siden.

Den dømte er tidligere blev dømt for et alvorligt knivangreb. At manden har begået en lignende forbrydelse tidligere, har haft indflydelse på straffen:

”Sagen er efter min opfattelse en ganske alvorlig drabsforsøgssag. Det siger sig selv, at 20 knivstik i overkroppen medfører livsfare, og det er i sådan en situation en tilfældighed, at ofret overlever. Den dømte er tidligere dømt for et alvorligt knivangreb, og derfor er jeg også tilfreds med, at retten er gået over de 6 års fængsel, som ellers er det klare udgangspunkt i sager om drabsforsøg," siger anklager Søren Yde Halse.

Den dømte modtog dommen.

Pressekontakt: Anklager Søren Yde Halse - 51283087
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

13. november 2026

Københavns Vestegns Politi

App blev hovedbevis i sag om drabsforsøg i Pakistan

10 års fængsel og udvisning for bestandig. Det er facit for to mænd, som ved Retten i Glostrup i dag blev fundet skyldige i en sag om et planlagt lejemord på den enes ekskone og begge hendes forældre. Retten tillagde optagelser fra en særlig app afgørende betydning i sagen.

12. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Hjælp til udøvere af vold og stalking nomineret til kriminalpræventiv pris

En opsøgende indsats, der skal få personer til at stoppe med at udøve vold i nære relationer, er nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2026. Målet er at forebygge nye overgreb og beskytte ofrene.

9. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet efter sejlersæson: Husk redningsvesten også på de korte ture

Københavns Vestegns Politi har kontrolleret 930 fartøjer på 42 patruljesejladser i årets sæson. De fleste sejlere har styr på sikkerheden, men manglende redningsveste er fortsat den hyppigste årsag til, at politiet udskriver bøder på vandet.